Gurli Haaest tabte alle sager
Kan have kostet skatteyderne
op mod 250.000 kr.

Lagt på nettet 13/1 2013 kl. 02:00



Fru Gurli Holst Haaest har nu gennem snart ét år kæmpet for at få lukket både denne hjemmeside og en anden, der havde "Erik Haaest" i navnet, og i øvrigt søgt at slette alle offentligt tilgængelige minder om sin afdøde samlever.

Hun har anlagt Politisag mod to af folkene bag denne hjemmeside. Og da politiet efter næsten et halvt års arbejde afgjorde, at der intet ulovligt var begået, klagede hun til statsadvokaten, som igen måtte sætte mandskab ind i sagen. Hun har desuden klaget til både DK-hostmaster, og til domæne-klagenævnet over brugen af to de domænenavne "haaest.dk" og "erikhaaest.dk".

Da hun efter Eriks død fik dem tilbudt til gratis og betingelsesløs overdragelse, ville hun hverken eje eller have dem.

Men da hun så, at hendes datter og hendes afdøde samlevers venner førte hjemmesiderne videre, ville hun have dom for, af hun havde retskrav på dem.

Hele sagen omkring de 2 domænenavne har derfor nu været behandlet gennem 11 måneder af i alt 5 advokater, politiet, statsadvokaten og Domæneklagenævnet.

Gurli Margrethe Holst Haaest har tabt alle sagerne. Men vennerne har været så large alligevel af overdrage domænet erikhaaest.dk til hende uden videre. Fruen tog efter al balladen imod tilbudet ... men kun for omgående af lukke domænet.

Indholdet kan dog stadig læses på adressen "http://erik.haaest.dk". Her kan alle dokumenter vedrørende klagesagerne læses.

Da der ikke var penge i boet til mere end en beskeden begravelse, er alle udgifter til advokater og klagesager sandsynligvis blevet betalt af det offentlige.

Samlede udgifter for de danske skatteydere: sandsynligvis op mod 250.000 kr.(?)

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.

Erik Haaest skrev sin første e-bog
Lagt på nettet 12/1 2013 kl. 22:34

Den første, om hvem vi ved, at han brugte ordet e-bog om en skønlitterær bog, er Erik Haaest, der døde 23. januar 2012.

Han oprettede allerede i 1998-2001 en række små hjemmesider med litterært indhold, og her offentliggjorde han sine digte og essays.

I 1999 skrev han på sin hjemmeside:


Jeg vil skrive min næste bog som e-bog for øjnene af publikum, så læserne kan følge med i forfatterens værksted og se ham over skulderen, når han arbejder. Og så begyndte Erik Haaest at skrive bogen "Den glemte Arme" for øjnene af publikum - kapitel for kapitel.


3. april 2001 lå 16 kapitler klar til downloadning eller til læsning på nettet. Det var altså muligvis Danmarks første skønlitterære e-bog. Bogen udkom i trykt form i 2003, og forlaget bad Erik Haaest om at fjerne teksterne fra internettet. Bogen blev en kæmpe succes. Den blev trykt i tre oplag og udsolgt i tre oplag.

Men da forlaget i 2006 ikke ville genoptrykke bogen for fjerde gang, valgte Erik Haaest at lægge den ud på internettet endnu engang. Denne gang i en ny, revideret udgave med mange nye oplysninger og mange nye billeder. Det er Erik Haaests bearbejdede udgave fra 2006, du kan få adgang til at læse i denne julekalender.

Du finder linket til Erik Haaests originale kapiteloversigt her. Derfra er der link til hvert enkelt af kapitlerne.



Lay-outet er præget af den primitivisme, som Erik Haest dengang var henvist til. Først i forfatterens sidste halve leveår fik han mulighed for at generere mere sufistikerede e-bøger. Men dette satte hans enke og 3 advokater sig imod. Enken forlangte simpelthen alt, hvad Erik Haaest havde skrevet fjernet fra internettet. Men det lykkedes ikke! Se videoen herover for at få en nærmere forklaring.

Politiet, Statsadvokaten, DK-Hostmaster og Domæneklagenævnet var ellers blevet sat i gang med at finde et juridisk grundlag for at få Erik Haaeste eftermæle tiet ihjel. Tre af Erik Haaests venners forhold blev undersøgt af politiet. Men politiet og forskellige andre myndigheder afgjorde senset ved kendelse af 7. november, at de tre venner alene handlede efter instruks fra Erik Haaest og efter hans ønsker. Haaest havde bedt dem videreføre hjemmesiden, indexere den og give hans digitale litterære produktion et mere tidssvarende look. Vennere ellers holdt en pause på 3/4 år for at give myndighederne mulighed for at arbejde.

Men nu går de i gang igen. Du vil derfor sandsynligvis kunne se en ny udgave af "Den glemte Arme" i det outfit, som den nye platform Book-A-Book.net giver mulighed for. Book-A-Book var Erik Haaests sidste idé.

Men han nåede ikke at se den ført ud i livet.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.

Erik Haaest til Dines Bogø-foredrag om dobbeltmordet på Frederiksberg
Lagt på nettet 10/1 2013 kl. 20:32



Siden 1986 har Dines Bogø holdt mere end 230 foredrag og mange byvandringer. Emnerne spænder fra lokalhistorier over besættelsestiden til kriminalsager.

Længden af et foredrag er fra 45 minutter til 2½ time. Foredrag kan være standardforedrag, der dog ofte er tilpasset den afsatte tid og ønsker fra arrangøren.

Alle foredrag er ledsaget af mange fotos og ofte nye, der ikke har været gengivet før i bøger eller artikler.

Enkelte foredrag kan kombineres med rundvisning f.eks. i tyskernes store kommandobunker under Nyboder Skole eller i Mindelunden i Ryvangen.

I Dragør kan der arrangeres byvandringer i den ældre bydel eller i udvalgte områder i andre dele af kommunen.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.

Årsdagen for Erik Haaests død
Sagen fylder stadig meget i enkens liv

Lagt på nettet 23/1 2013 kl. 10:53

Det er i dag - 23. januar 2013 - ét år siden, Erik Haaest afgik ved døden.

Vi sender på dagen de varmeste tanker til hans efterladte, specielt til hans efterladte samlever, der gennem hele året har brugt megen unødig tid til at bekæmpe alle og enhver, der ville hende og Erik det godt.

Læs mere i morgen.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.

Ulovligt at holde gravsted hemmeligt for familien
Lagt på nettet 18/1 2013 kl. 00:09

Gurli Holst Haaest forbød sin og Erik Haaests ældste datter at besøge sin syge far på Hospice Fyn og valgte at gravsætte urnen på et hemmeligt sted ... og ikke i familiegravstedet som ønsket af Erik Haaest. Desuden har hun fået lagt et notat på kirkegårdskontoret, om at ingen fra familien må få underretning om, hvor urnen er placeret.

Men det er klart ulovligt af holde et gravsted hemmeligt for den nærmeste familie. Det fastslår myndigheder og eksperter efter en tilsvarende sag i dag.

I Nordsjælland holder et menigshedsråd nemlig også en grav hemmelig. Og det er klart i modstrid med loven siger en ekspert.

Menighedsrådets modvilje mod at oplyse, hvor Ann Brydholms søn ligger begravet, skyldes en gammel strid mellem moderen og svigerdatteren.

Inden mandens død, havde de to kvinder ikke set hinanden i otte år.

Begge deltog i begravelsen, men enken fik efterfølgende placeret urnen i en hemmelig grav. Ifølge BT var det for at forhindre moderen i at besøge gravstedet.

Vil hellere gå i fængsel end sige noget
Menighedsrådet i Karlebo Sogn i Nordsjælland vil ikke oplyse til den
afdødes mor, hvor hendes søn ligger begravet.

Faktisk er menighedsrådsformanden klar til at gå i fængsel for at holde på hemmeligheden. Fordi hun vægter hensynet til børnene højest, siger hun til BT.

Ulovligt

Men uanset hvad striden handler om, så er det ulovligt siger Oluf Jørgensen, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole:
- Menighedsrådet er omfattet af offentlighedsloven, og derfor kan de ikke
hemmeligholde, hvor en afdød er begravet. Og slet ikke overfor pårørende, slår han fast.

Oluf Jørgensen mener, at der skal ske noget i sagen, og hvis ikke den kan løses i mindelighed, så må andre træde til
- Når menighedsrådet ikke vil oplyse hvor graven er, så må løsningen vel være, atstiftet udleverer oplysningen til depårørende, foreslår Oluf Jørgensen.

Først blev gravstedet på Niva Kirkegård holdt hemmeligt, og nu er afdødes urne blevet fragtet til et ukendt sted i landet.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.

Erik Haaest skrev danmarks-historiens første e-bog
Lagt på nettet 16/1 2013 kl. 20:34



Den første, om hvem vi ved, at han brugte ordet e-bog om en skønlitterær bog, er Erik Haaest, der døde 23. januar 2012.

Han oprettede allerede i 1998-2001 en række små hjemmesider med litterært indhold, og her offentliggjorde han sine digte og essays.

I 1999 skrev han på sin hjemmeside:


Jeg vil skrive min næste bog som e-bog for øjnene af publikum, så læserne kan følge med i forfatterens værksted og se ham over skulderen, når han arbejder. Og så begyndte Erik Haaest at skrive bogen "Den glemte Arme" for øjnene af publikum - kapitel for kapitel.


3. april 2001 lå 16 kapitler klar til downloadning eller til læsning på nettet. Det var altså muligvis Danmarks første skønlitterære e-bog. Bogen udkom i trykt form i 2003, og forlaget bad Erik Haaest om at fjerne teksterne fra internettet. Bogen blev en kæmpe succes. Den blev trykt i tre oplag og udsolgt i tre oplag.

Men da forlaget i 2006 ikke ville genoptrykke bogen for fjerde gang, valgte Erik Haaest at lægge den ud på internettet endnu engang. Denne gang i en ny, revideret udgave med mange nye oplysninger og mange nye billeder. Det er Erik Haaests bearbejdede udgave fra 2006, du kan få adgang til at læse i denne julekalender.

Du finder linket til Erik Haaests originale kapiteloversigt her. Derfra er der link til hvert enkelt af kapitlerne.



Lay-outet er præget af den primitivisme, som Erik Haest dengang var henvist til. Først i forfatterens sidste halve leveår fik han mulighed for at generere mere sufistikerede e-bøger. Men dette satte hans enke og 3 advokater sig imod. Enken forlangte simpelthen alt, hvad Erik Haaest havde skrevet fjernet fra internettet. Men det lykkedes ikke! Se videoen herover for at få en nærmere forklaring.

Politiet, Statsadvokaten, DK-Hostmaster og Domæneklagenævnet var ellers blevet sat i gang med at finde et juridisk grundlag for at få Erik Haaeste eftermæle tiet ihjel. Tre af Erik Haaests venners forhold blev undersøgt af politiet. Men politiet og forskellige andre myndigheder afgjorde senset ved kendelse af 7. november, at de tre venner alene handelde efter instruks fra Erik Haaest og efter hans ønsker. Haaest havde bedt dem videreføre hjemmesiden, indexere den og give hans digitale litterære produktion et mere tidssvarende look. Vennere ellers holdt en pause på 3/4 år for at give myndighederne mulighed for at arbejde.

Men nu går de i gang igen. Du vil derfor sandsynligvis kunne se en ny udgave af "Den glemte Arme" i det outfit, som den nye platform Book-A-Book.net giver mulighed for. Book-A-Book var Erik Haaests sidste idé.

Men han nåede ikke at se den ført ud i livet.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.

Erik Haaests drøm er
ved at gå i opfyldelse [1]

Lagt på nettet 16/1 2013 kl. 20:16

Erik Haaest var den første i Danmark, der udgav e-bøger med skønlitteratur.

Han begyndte allerede i perioden 1998-2001 med at skrive bogen "Armeen, der blev glemt" som e-bog, "on-line og for øjnene af publikum, så læserne kunne kigge forfatteren over skulderen og følge med i hans værksted".

Erik nåede at udgive 8 af sine bøger som e-bøger, og umiddelbart før sin død oprettede han en hjemmeside med en "e-bog-handel" og et "e-bogsforlag".

Eriks e-bog-udgivelse dannede grundlaget for sidste års "Multimedie-Julekalender" på julen.nu

Nu synes Eriks drøm at gå i opfyldelse.

Udvikling af det digitale bibliotek
Kulturstyrelsen skriver i dag på sin hjemmeside kulturstyrelsen.dk:

I vidensamfundet er danskernes adgang til information i stigende omfang digital. Det indebærer, at folkebiblioteket må have en effektiv digital formidling, hvis det skal fremme oplysning, udvikling og kulturel aktivitet.

ver de næste tre år vil Kulturministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og Kulturstyrelsen realisere Danskernes Digitale Bibliotek, der skal kunne tilbyde danskerne meget mere digitalt indhold og formidling.

Danskernes Digitale Bibliotek bliver en fælles digital formidling til danskerne og biblioteket vil ud over fysiske materialer kunne tilbyde digitale medier som film, spil, musik og litteratur. Desuden vil brugeren få adgang til nye oplevelser, digitaliseret kulturarv og netværk med andre brugere via sociale medier.

Du kan læse mere om Danskernes Digitale Bibliotek og det omfattende baggrundsmateriale og få svar på en række spørgsmål på dette link til rapporten om Danskernes Digitale Bibliotek.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.

NYT:
Teksten på denne hjemmeside indtales nu via mobiltelefonen

Lagt på nettet 14/1 2013 kl. 19:22



Alt, hvad du i dag ser i disse spalter, er indtalt - ikke skrevet på computerens tastatur.

Som de første i verden kan denne hjemmesides redaktører nemlig nu indtale sidens tekst fra deres smartphone - Det talte ord omskrives som bogstaver på siden.


Projektet er udviklet af Erik Haaests web-tekniker gennem alle årene. Det har været under udarbejdelse siden august 2012, da vi tog en testudgave af systemet i anvendelse. Siden har det med jævne mellemrum været afprøvet.

Pr. 6. januar 2013 er "Web-O-Phonen" lanceret i en fuldt ud funktionel udgave.

Det er en helt ny og revolutionerende fornyelse af redigeringssystemet SmartCMS, der gør det muligt at indtale sidens tekst fra en computers mikrofon eller en mobiltelefon. I princippet er det altså muligt at undvære tastaturet. Den indtalte tekst bliver automatisk skrevet på hjemmesiden. Men det er muligt via tastaturet at korrigere for evt. fejlskrevne ord - f.eks. navne, der ikke er stavet korrekt, eller andre ord, som mobiltelefonen ikke har opfattet korrekt..

Funktionen er muliggjort af styresystemet "Android", som nye mobiltelefoner - de såkaldte smartphones - er forsynet med.

Multimediekunstneren Peter Wendelboe, der for snart 20 år siden udviklede verdens første CMC-system, har lige siden internettets start i år 1990 - og specielt siden 1995, da den grafiske brugerflade blev født, fyldt nettet med talrige specialløsninger til hjemmesider.

Efter at styresystemet Android i november 2007 blev en åben platform, er der blevet udviklet mere end 250.000 apps, der udnytter internettets og mobiltelefoniens nyeste muligheder.

Peter Wendelboe har fostret idéen til flere af dem. To af dem afprøves nu i forbindese med denne hjemmeside.

Udover afprøvningen af den danske udgave af "Web-O-Phonen" på nærværende hjemmeside og i et opar nye apps til Smartphones - bl.a. for Naturstyrelsen - afprøves systemet for tiden også i en engelsksproget udgave på et amerikansk wrestling-site i Nebraska, USA.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.

Waterfront på Ehlersvej
Lagt på nettet 9/1 2013 kl. 16:16



Du ved vel, at det i dag meget omtalte "reklamebureau" "WATERFRONT" siden 1998, har haft domicil på Ehlersvej 11!!!

Ejendommen ligger lige over for den adresse, hvor den uskyldige fru Matilde Meyer i oktober 1943 blev bortført og henrettet af danske banditter, der havde misforstået deres opgave i forhold til den gryende modstadsbevægelse.

Ejeren hedder Lars Poulsen.

Han omtaler firmaet som "WATERFRONT Communications A/S - et af Danmarks førende PR- og lobbybureauer."


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.

Peter Wendelboe har for 53. gang skabt sin Danish Multimedia Culture Advent Calendar. Han startede som 18-årig i 1960 med to ståltrådoptagere og tre lysbilledapparater. Fra 1995 har julekalenderen ligget på internettet. Denne gang som en hyldest til Søren Kierkegaard, der i 2013 ville være fyldt 200 år. Tryk på dagens hjerte for følg med fra den 1. december!

JavaScript Typing Effect

...
 

Hvem står bag?
Lagt på nettet 14/1 2013 kl. 20:06

Denne hjemmeside er en fortsættelse af Erik Haaests hjemmeside, som han har præsenteret på internettet siden 1998. Han ønskede den ført videre efter samme principper efter sin død. Og samme dag, som han fik at vide, at tiden var ved at løbe ud for ham, bad han to af sine venner om at føre den videre, når han ikke var her mere.

I dag ejes siden af hans ældste datter, Iben, og drives videre efte hans ønsker i samarbejde med hans to venner.

Redaktion: gorm@hansen.dk

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.

Eriks sidste hilsen
Lagt på nettet 18/6 2012 kl. 14:54



Lagt på nettet 18.06.12 kl.
14:54:


Erik Haaest sidste ønske var at blive gravsat i familiegravstedet
"blandt fædrenes høje" i Kjølstrup, som han herover besøger i julen 2009 sammen med
sin samlever. Men dette ønske blev ikke fulgt.

Erik Haaest lagde selv
ovenstående foto på nettet med sin beretning om, hvorfor han ønskede at blive
gravsat her.

Advokat Klaus Ewald har i sine sædvanlige skarpe vendinger
meddelt redaktionen, at det efter hans opfattelse er en "krænkelse af
Persondataloven" at bringe dette foto og denne oplysning. Men den regel findes kun i den særprægede advokats frodige fantasi.




Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.


Lagt på nettet 14.09,12 kl. 05:45
Ny bog om Amagermanden udkom i dag
Se video i fuld skærm ved tryk på ikonet med de 4 pile i nederste højre hjørne!)

Politiet kunne have fanget Amagermanden efter første drab. Det afslører DR-journalisterne Vicki Therkildsen og Claus Buhr i ny bog, der udkommer den 14-09-2012

12. november 2010 blev Marcel Lychau Hansen anholdt og sigtet for drab og voldtægter gennem 23 år i København. Han kunne allerede være blevet stoppet efter sit første drab i 1987, hvis ikke Drabsafdelingen var kommet til at udstyre ham med et falsk alibi.

I SAGEN OM AMAGERMANDEN afdækker de to forfattere, hvordan det kunne lade sig gøre for en af Danmarkshistoriens værste serieforbrydere at føre politiet bag lyset. Bogen dokumenterer en række fejl hos politiet og følger et kvart århundredes drabsefterforskning – en efterforskning, som kulminerer i en massiv menneskejagt, der varer tolv dage og resulterer i, at Amagermanden
bliver fanget og sat bag tremmer.

 
Claus BuhrClaus Buhr er født i Århus i september 72. Er opvokset på Midtfyn og bor i dag i København. Kom på Journalisthøjskolen som 18-årig og har siden arbejdet på Ekstra Bladet, TV2 regionalen TV/Midt-Vest, Grønlands Radioavis i Nuuk og DR. Begyndte karrieren som kriminalreporter om aftnen den 18. maj 1993, da han som grøn journalistelev blev sendt på Nørrebro i forbindelse med de voldsomme sammenstød efter EU-afstemningen og de 113 politiskud, der fulgte. Har siden dækket gadekampe, drabsefterforskning og terrorsager i ind- og udland. Fungerer i dag som DR-Nyheders retsredaktør. Har skrevet bogen Bror, hvad er det du gør? om æresdrabet på den pakistanske pige Ghazala Khan og Gården om Københavns Politigård. Udkommer i efteråret 2012 med Sagen om Amagermanden om de efterforskningsfejl politiet begik i jagten på en af Danmarks historiens værste serieforbrydere.
 

 

Lagt på nettet 14.09.12 kl. 11:09 af redaktionen
Fru Gurli har fyret den klodsede advokat Klaus Ewald
To nye advokater skal prøve at få denne hjemmeside lukket
  

Ulrik GrønborgErik Haaests efterladte samlever kæmper stadig for at få denne hjemmeside lukket. Hun ønsker ikke, at der skal skrives mere om den gamle provo. Allerhelst så hun alt, hvad Erik Haaest skrev på internettet, helt fjernet. Det drejer sig om mere end 7.500 artilker alene på denne side. Derudover havde Erik Haaest et antal "blog's", der stadig kan læses, og det amerikanske internationale "Web-Arkiv" har gemt så godt som alt, hvad forfatteren har skrevet på nettet gennem de senste 12 år. Så det bliver en umulig opgave at få alt fjernet fra nettet.

Det lykkedes ikke den ubehjælpsomme fynske advokat, Klaus Ewald, med de "morsomme" metoder at få siden lukket. 

Så nu har fru Gurli hyret det velrenomerede aarhusianske advokatfirma Grønborg til at gå i kødet på sin datter og Eriks gamle venner, der efter hans ønske fører hans livsværk videre.

Sagen føres af Ulrik Grønborg, der ses på billedet til venstre. Han er født i 1974 og tog juridisk embedseksamen i år 2000. Han beskæftiger sig primært med familie og samliv og er desuden udpeget som medlem af Danske Advokaters fagudvalg for familie- og arveret.

Han har undervist i Familie- og arveret på jurastudiet ved Aarhus Universitet 2003-2006, på Folkeuniversitetet, ligesom han underviser andre advokater og sekretærer i udformning af testamenter og ægtepagter i praksis på efteruddannelseskurser.

Firmaet har dog ikke prioriteret fru Gurlis sag højere, end at man har ladet yngste mand, Kristian Ravn-Petersen, der fik embedseksamen i år forfatte og underskrive flere af dokumenterne i sagen. 

Erik Haaest og Gurli blev aldrig gift, men de levede i mange år under samme tag - afbrudt af flere pauser -, og de fik to døtre sammen. Erik Haaest havde derudover en række børn med andre kvinder.

Hans efterladte samlever er tilsyneladende ved at lægge så stor afstand som muligt til fællesskabet med Erik Haaest. Hun benytter ikke længere efternavnet Haaest, som hun ved tilkøb tidligere har fået retten til. I dag kalder hun sig Gurli Holst.

Alligevel tror hun, at hun kan gøre krav på domænenavnene "haaest.dk" og "erikhaaest.dk", som hun begge kræver lukket. Derfor har hendes nye advokater nu indledt to sager ved Domæneklagenævnet. 

Redaktionen af denne hjemmeside har meddelt fruen og hendes advokater, at de blot kunne have henvendt sig til os. Så kunne de straks og uden vederlag have fået de rettigheder overdraget, som vi råder over. Men fru Gurli er ikke tilfreds herned. Hun vil have Domæneklagenævnets ord for, at hun har et RETSKRAV på hjemmesidens navn. Derfor har nu nu betalt afgiften til Domæneklagenævnet ... og de to nye advokater skal vel heller ikke arbejde gratis.

Klagesagen kan trække ud til oktober/november. Men uanset udfaldet vil hun efterfølgende få tilbudt at overtage domænet "erikhaaest.dk" og dersuden har hun allerede mulighed for at drive hjemmeside på f.eks. domænet "gurli.haaest.dk", og hun kan vederlagsfrit benytte Haaest-navnet som email-adresse.

Men det VIL hun ikke. Hun kalder sig "HOLST"!

Skulle hun vælge at tage imod tilbuddet, vil læserne fortsat kunne følge denne hjemmeside på adressen: www.haaest.journalerne.dk 


Lagt på nettet 09.07.12 kl. 12:34 af redaktionen
Advokat Klaus Petter Ewald:
Du har ikk
e en kæft forstand på ophavsretsjura...
Påstår i en 55 minutter lang telefonsamtale, at kunstneren bag det grafiske design på denne hjemmeside krænker sin egen ophavsret(!)

Meget tyder på, at advokat Klaus Petter Ewald, Odense, der i sin fritid(?) er  Erik Haaests samlevers juridiske rådgiver bl.a. i ophavsretsspørgsmål, "ikke har en kæft forstand på ophavsretsjura". Udtrykket er advokatens eget.

En søndag aften ringede advokaten nemlig på vegne af fru Haaest til den kunstner, der har udformet den grafiske design på denne og flere andre af Erik Haaests hjemmesider.  Forud var gået 45 emails og 3 tidligere telefonsamtaler, hvori advokaten udviste en forbløffende mangel på viden om, hvad begrebet "ophavsret" er.

Ophavsretten tilhører altid skaberen af et værk - i dette tilfælde: denne hjemmesides grafiske design. Det grafiske design, der siden 2006 har dannet rammen om denne hjemmeside er i virkeligheden udformet af grafikeren Peter Wendelboe. Ophavsretten kan ikke overdrages. Det kan derimod brugsretten. Opretshavsrettens indehaver kan efter aftale overdrage brugsretten - f.eks. mod betaling. Det er jo det, kunstneren lever af.  Men ophavsretten tilhører stadig den skabende kunstner. "Ophavsret" og "brugsret" er ikke det samme. 

Søndagens samtale blev på 55 minutter. Advokat Klaus Petter Ewald fortalte i svulstige vendinger og gentagne vredesudbrud om hans opfattelse af begrebet "ophavsret". Han  
fastholdt igen og igen, at "ophavsretten" til sidens lay-out nu tilhører Gurli Margrethe Holst Haaest - og ikke kunstneren, der skabte den!

Formålet med telefonopringningen var bl.a. med alle midler, trusler og skræmmekampagner at 
forsøge at stoppe brugen af den grafiske udformning af denne hjemmeside.

Han havde endda indhentet "ekspertsvar" fra den københavnske advokat Arly Carlquist, som han benævnte som  "Danmarks førende jurist i ophavsretssager". Men både Klaus Petter Ewald og ekspert-kollegaen Arly Carlquist blander for det første begreberne "ophavsret" og "brugsret" sammen, og de to "eksperter" har for det andet overset, at Erik Haaest aldig fik betalt det omtalte grafiske design, og derfor aldrig overtog brugsretten.

De to "eksperter" synes heller ikke at have forstået, at Erik Haaest -  selv om han virkelig havde købt brugsretten, - aldrig ville kunne opnå ophavsretten. Ophavsretten kan på intet tidspunkt komme til at tilhøre Gurli Margrethe Holst Haaest!

Aligevel forsøgte advokaten i samtlige 55 minutter at overbevise kunstneren om, at han ikke selv råder over sin egen ophavsret.

Du kan høre et uddrag på 1 minut af den 55 lange samtale her.

Samtalen lyder i uddrag således:

KE: - Du går ud med din hjemmeside og har fuldstændig samme grafik - hvilket iøvrigt også er i strid med markedsføringsloven ...

PW: - Hvorfor det?

KR: - Det må du da ikke! Du må da ikke gå ud og kopiere en anden persons kommercielle design!

PW: - Hvad er det, du sidder og fortæller mig?

KE: - Det har jeg lige sagt! Jeg behøver ikke at gentage ....

PW: - Altså, det design, du ser her, det er det, Erik brugte i ganske mange år ....

KE: - Prøv at høre... Igen ... altså ...  du ... du ... du har ikke en kæft forstand på jura! Du må da ikke gå ud og bruge et andet firmas grafiske design! Det ... det ...

PW: - Hvem .. hvem tror du, har ophavsretten til det design her?

KE: - Ja, men det er da Erik, der har betalt sig fra det ... og har brugt det!

PW: - Hvor har Erik betalt det ind til?

KE: - Det ved jeg sku' ikke! Det er da ham, der har brugt det! Altså ... øh ..

PW: - Prøv lige at høre her: Mener du, han har ret til at bruge det, bare fordi han bruger det?

KE: - Jamen, ved du hvad ... Det er sådan set ligegyldigt! Han har brugt det! Altså ... Du går ud og kopierer det. Du laver en "net-avis", som ... som ... øh ...

PW: - Det der design, det er jo ... øh ... det er jo ikke Eriks ... Det er jo mit!

KE: (Griner) - Ja, ... det kan vi ik' .... Men prøv at høre her her ... Det er jo stadigvæk ham  ... øh ... øh ... øh ... æh ... der havde ophavsretten til det! ... Og nu er det så Gurli, der har det!

Det grafiske design, der danner rammen om denne hjemmeside er i virkeligheden grafikeren Peter Wendelboes ophavsretlige ejendom. Samleveren Gurli Margrethe Holst Haaest  har på intet tidspunkt anmodet om at overtage brugsretten eller opfylde Erik Haaests forpligtigelser.

Det er også Peter Wendelboe, der har udformet den grafiske lay-out på fire andre af Erik Haaests hjemmesider: To Sven-Hazel-sider, en internetudgave af  Danske Tidende  og Haaests seneste påfund: en netbutik med e-bøger. Derudover skabte Peter Wendelboe den teknik, der blev brugt til alle fem hjemmesider, og lagde desuden i alle årene penge ud for stort set alle Erik Haaests udgifter til webhoteller mv., fordi Erik Haaest erklærede, at han først på et senere tidspunkt ville få råd til at betale. Dette "senere tidspunkt" kom dog aldrig, før Erik Haaest afgik ved døden den 23. januar 2012, og skifteretten i Odense meddelte efterfølgende, at der ikke var midler i boet til betaling af de mange regninger.

De to Sven-Hazel-sider (én på dansk og én på engelsk) blev oprettet 27.09.2009 og lukket igen - som et af Erik Haaests sidste ønsker - den 14. januar 2012. Danske-Tidende på nettet blev oprettet 23.10.2010 og lukket igen i februar 2011. E-bogsportalen fra 30. juni 2011 nåede aldrig at blive offentligt publiceret på grund af Erik Haaests sygdom og død. Den ligger stadig og venter og  kunne muligvis have været kilde til en løbende indkomst for hans efterlevende samlever. Men det satte hendes advokat Klaus Petter Ewald sig imod.

I stedet er advokat Ewald gået i gang med at true forskellige af Erik Haaests samarbejdspartnere og helt sagesløse mennesker til at betale ret store summer til Gurli Margrethe Holst Haaest for brug af materiale, som han uden at underøge sagen nærmere påstår, at hun har ophavsretten til. Det gælder - som omtalt tidligere - bl.a. en række fotos, taget af kendte fotografer, som Erik Haaest uden tilladelse havde anvendt.

Og det gælder altså også selve den grafiske udformning af denne hjemmeside.
 Advokat Klaus Ewald truer med erstatningssager og sager om krænkelse af ophavsrettighederne. Og "Sagsanlæg af enhver art" er netop ét af de specialer, som den fremfusende odenseadvokat reklamerer med på sín underfundige hjemmeside.

Vi følger spændt sagsanlægget i dette tilfælde.

(I parentes bemærkes, at ovenstående foto er et citat fra advokat Ewalds hjemmeside, der lovligt kan anvendes i forbindelse med nyhedsformidling!)


Lagt på nettet 02.07.12 kl.02:00 af redaktionen
Besynderlig behandling af dødsboet
Værdien af Haaests efterladte skatkammer smuldrer
Fejl i skifteretsattesten - Familien ikke indkaldt - Forfatterens bøger destrueret

Hverken Erik Haaests og hans samlevers to fællesbørn eller Erik Haaests særbørn blev indkaldt til bobehandlingen i Skifteretten i Odense. De har på intet tidspunkt hørt fra retten i sagen og har hverken set dødsattest eller skifteretsattest med boopgørelsen.

Redaktionen er i besiddelse af begge dele og kan afsløre en række meget besynderlige detaljer:

For det første er der faktuelle fejl i skifteretsattesten. Af uforklarlige årsager har kontorfuldmægtig Alice Knudsen angivet Erik Haaests adresse, som om han boede i Kerteminde. Erik Haaest boede sine sidste fire år i Odense(!)

Desuden er boopgørelsen er lavet, så værdien kun blev på nogle få tusinde kroner. Opgørelsen omfatter kun nogle ganske få effekter, herunder Erik Haaests mange bøger. Værdien af forfatterens ophavsrettigheder er ikke medtaget, da den er umulig at fastslå. Boet blev derfor udleveret af skifteretten alene for begravelsesomkostningerne.

Bobehandlingen blev afsluttet 20. februar 2012, og samme dag forsøgte Erik Haaests samlever at sælge bøgerne. Men da hun ikke kunne opnå mere end en ringe antikvarisk værdi, meddelte hun dagen efter, at bøgerne nu ville blive kørt til destruktion sammen med Erik Haaests andre ejendele.

En meget usædvanlig detalje er, at gravstedets placering ikke må meddeles til familien, hverken Erik Haaests døtre eller hans broder.


Lagt på nettet 26.06.12 kl. 00:37 af redaktionen
Advokat udsender smædebreve
Advokat Klaus Ewald, Odense, har indført en ny og højst besynderlig arbejdsmetode



Søndag aften, når familien er gået i seng, sætter den kontroversielle odense-advokat Klaus Ewald sig til computeren for at skrive breve til sagesløse personer, som han tror, han kan true til at sende sig penge for ydelser, hverken han eller hans klient har nogen andel i.

Omdrejningspunktet er nogle af de billeder, som hans tidligere klient, Erik Haaest, uden tilladelse har brugt i sine bøger og på sin hjemmeside, og metoden er trusler om uoverskuelige konsekvenser for andre, der lovligt benytter de samme fotos.

Det nye i sagen, er at Klaus Ewald nu i sine "sicilianske" inkasso-skrivelser til redaktionen uvedkommende personer benytter stærkt injurierende og nedsættende ord og udtryk om én eller flere af personerne bag denne hjemmeside.

En modtager af et sådant inkasso-brev har tilsendt redaktionen kopier at nogle at advokatens breve. Den intetanende modtager af Klaus Ewalds besynderlige trussels-breve har for længst dokumenteret overfor advokaten, at han har sine tilladelser til brugen af billederne i orden. Og det er vel at mærke ikke Erik Haaests billeder!   

Var advokaten beruset?
Men den koleriske og pengegriske odense-advokat lader sig ikke nøje med dette. I de sene nattetimer sidder han ved computeren og fortsætter sin usmagelige inkasso-virksomhed. At dømme efter indhold og ordvalg kan man forledes til at få det indtryk, at hans seneste brev skrevet i et anfald af beruselse ... om ikke af spiritus, så dog af en drøm om lettjente penge. 

Advokaten bragte i sin seneste skrivelse til sit sagesløse offer, denne sides tekniske supporter ind i billedet og omtalte ham hele fire gange med navns nævnelse og i lidet flatterende vendinger som en kriminel, mod hvem der pågår en politiundersøgelse(!)

Hvis ikke den sagesløse brevmodtager straks betaler, truer advokaten med de samme repressalier, som har tidligere uden held har forsøgt over for denne sides redaktion.

Enhver kan se, at det ikke er foreneligt med god advokatskik at nedgøre sagen uvedkommende personer i breve til tredjemand. Såvel det sagesløse offer som denne sides redaktion overvejer nu at lade advokatklagenævnet se på sagen.


Lagt på nettet 16.06.12 kl. 23:37 af redaktionen
Advokat Klaus Ewald, Odense, har startet en lavine, der kan betyde økonomisk
ruin for forfatterens efterlevende samlever

Det er en kendt sag, at Erik Haaest så stort på andres ophavsrettigheder, når han lavede sine hjemmesider og udgav sine bøger. Dagligt hentede han uden tilladelse tekster og billeder fra aviser' tidsskrifter og andre hjemmesider ind, så de blev vist på hans egen hjemmeside. Resultatet var, at der efter hans død lå adskillige tusinde ophavsretligt beskyttede tekster og billeder på hans hjemmeside.

Erik Haaests tekniske supporter, der også står for teknikken på denne hjemmeside, har gang på gang advaret forfatteren mod den ulovlige brug af de mange tekster og billeder, og efter dødsfaldet begyndte vennekredsen oprydningen på de mange sider. Hensigten var at fjerne eller rette alle døde links og manglende billeder samt fjerne eller lovliggøre ulovligt anvendte billeder.

Men dette satte boets advokat, Klaus Ewald, Odense, sig imod. I en lang debat med redaktionen udstak han stribevis af modstridende retningslinier og direktiver i én hovedkulds forvirring. Hans holdning var, at enhver ændring af siderne ville være en krænkelse af Erik Haaests ophavsrettigheder(!) Også selv om redaktionen påpegede de mange ulovligt anvendte illustrationer. Dette skulle vi ikke gøre noget ved, fastholdt advokaten.

Da redaktionen ikke lod sig hidse op at advokatens højtråbende skælsord og nedladende udtryk, råbte han til sidst i telefonen: "Sig mig, er I på Valium?!? " Og til sidst meldte han redaktionen til politiet for det påbegyndte arbejde. Men politiet har for længst afgjort, at redaktionen ikke har foretaget sig noget ulovligt ved de hidtil foretagne ændringer - tværtimod!. Redaktionen har derfor nu genoptaget sit arbejde.

Men nu har advokaten fundet på en ny teknik, som han tror kan sinke vort arbejde. Hans plan går ud på at påstå, at alle billeder, som han finder på Erik Haaests hjemmeside og i hans bøger, er forfatterens ejendom - også selv om billederne i virkeligheden uden tilladelse er hentet fra aviser og ugeblade. Han er derfor nu begyndt at sende regninger ud til andre, der anvender de samme billeder på deres hjemmesider ... også selv om de anvender billederne fuldt lovligt ... enten fordi de selv har ophavsretten, eller fordi de har tilladelse fra ophavsrettighedernes indehavere.

Selv om de retmæssige brugere af billederne dokumenterer, at de anvender billederne fuldt lovligt, fremturer advokat Klaus Ewald med inkassoskrivelser, rentetillæg og trusler om politianmeldelse og store erstatningskrav, idet han fastholder, at fordi han selv så billederne første gang på Erik Haaests hjemmeside, så tilhører ophavsrettighederne Erik Haaest ... og altså nu hans efterlevende samlever(!)

Hun støtter nu advokaten i hans metoder. Hun kan nu tilsyneladende heller ikke selv huske, hvorfra billederne stammer, og har måske heller aldrig vidst det. Men advokaten har tilsyneladende overbevist hende om, at de to sammen kan tjene gode penge ved at anvende metoder, der ellers er mest kendte på Sicilien, og som almindeligvis ikke anerkendes i dansk retspraksis.

Klaus Ewalds metoder kan give bagslag
Der var ingen penge til arvingerne i boet efter Erik Haaest. Boet blev af skifteretten udleveret alene for begravelsesomkostningerne, der var ingen penge til kreditorerne, og der var ikke engang penge til en gravsten. Og nu risikerer samleveren et økonomisk krav i millionklassen, fordi hun og advokaten med deres forvirrede inkassoskrivelser med fiktive krav gør de retmæssige indehavere af ophavsrettighederne og lovlige brugere af billederne opmærksomme på, at Erik Haaest gennem mange år uden tilladelse har anvendt dem i bøger og på internettet.

En lavine er i gang!

 

 

Redaktionen har i den seneste tid talt med flere professionelle billedkunstnere og pressefotografer samt en enkelt kongelig hoffotograf, hvis ophavsretligt beskyttede værker advokaten Klaus Ewald nu forsøger at slå plat på. De vidste ikke, at Erik Haaest ulovligt i årevis havde anvendt deres billeder på sin hjemmeside og i sine bøger, og de havde aldrig givet ham tilladelse dertil.

Redaktionen, der fører denne hjemmeside videre, har efterhånden fået en fremadrettet ordning vedr. brugen af mange af de billeder, hvor ejerskabet har kunnet fastslås. Men blandt andet billedbureaet Polfoto, der har ophavsrettighederne til mange af de billeder, som Klaus Ewald nu på den efterlevende samlevers vegne sender inkassoskrivelser ud for, er på grund af advokatens seneste tiltag blevet opmærksom på sagen, og overvejer nu et krav i millionklassen til boet for den hidtidige brug af billeder.

Advokaten har taget ved lære af det "bimle-skøre" par:
Samleveren opgivet som ophavsretsindehaver

Det forhold, at advokaten i sine inkassoskrivelser lader det fremgå, at billederne ligefrem er taget af fru Gurli Haaest, er aldeles alvorligt. Det er en grov og forsætlig krænkelse af ophavsretten. Og de lovlige ophavsretsindehavere forbeholder sig derfor ethvert juridisk skridt mod samleveren og advokaten.

Sagen er relativt enkel uanset advokatens forsøg på krumspring. At hente billedmateriale fra et ugeblad på internettet for så at anvende det i eget regi, dvs til eget formål efterfølgende, er en meget grov krænkelse af Ophavsretsloven og Straffeloven. Politiet er nu inde i sagen, og Advokatklagenævnet vil undersøge Klaus Ewalds fremgangsmåde.

Der findes i moderne tid vist kun et enkelt eksempel på tilsvarende lige så grove forsøg på at overtage ophavsrettighederne til andres billeder. Der er det "bimle-skøre" par Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach, der på deres hjemmeside og i deres bøger konsekvent skriver "copyright: Ole Hans Jensen" uanset hvem der har taget billederne. Men de er amatører. Og alle ved, at de er lidt til en side.

Klaus Ewald er derimod advokat, og hans virksomhed er underlagt Advokatrådets etiske regler. Hans seneste tiltag kan meget vel komme til at koste Erik Haaests efterlevende samlever et erstatningskrav i millionklassen og advokaten en bøde fra Advokatklagenævnet.


 

Lagt på nettet 21.05.12 kl. 13:23 af redaktionen
Erik Haaests gravsted holdes hemmeligt

Oplysningerne herunder om Erik Haaests gravsted er ikke korrekte. De blev givet af en medhjælper ved Kirkegårdskontoret, der ikke var fuldt orienteret. I virkeligheden måtte han slet ikke give de informationer, han allerede HAR givet. Det viser sig nemlig, at papirerne vedr. gravstedet er forsynet med en notits om, at oplysninger om stedet ikke må gives ... ikke engang til Erik og Gurli Haaests to fællesbørn.

Herunder ses, hvad hjemmesiden gravsted.dk skriver om Erik Haaests sidste hvilested:



  


Lagt på nettet 18.05.12 kl. 12:54 af redaktionen
Erik Haaests sidste ønsker tilsidesat

Billedet viser ikke det aktuelle gravsted. Foto af stedet følger.

Alle Erik Haaests sidste ønsker blev tilsyneladende tilsidesat. Hans nærmeste familie blev forment adgang til hans sygeleje, og familien blev udelukket fra at deltage i højtideligheden, da hans båre 23. januar 2012 skulle "synges ud" fra Hospice Fyn.

Han havde ønsket at blive gravsat "blandt fæderens høje". Dette havde han bl.a. udtrykkeligt tilkendegivet i det digt, han bad om at få sat på sin hjemmeside, den dag han døde, og som ses til venstre. Og han havde en aftale med præsten i Kjølstrup, hvor hans far og moder hviler, om at hans urne skulle sættes ned i familiegravstedet på Folkekirke-kirkegården der. Dette kan lade sig gøre, ... også selv om afdøde ikke er medlem af Folkekirken ..., eftersom familien i forvejen har et familiegravsted der.

Men de ansvarlige for dødsboet har valgt efter en lang pause at nedsætte Erik Haaests urne på den kommunale Assistens Kirkegaard i Odense, hvor alle kan blive begravet - uanset kirkeligt tilhørsforhold.

Erik Haaests sidste hvilested blev altså ikke "blandt fædrenes høje" på Nordfyn, men på den kommunale gravplads i Odense. Og ikke engang den nærmeste familie fik besked om stedet. Erik Haaests ældste datter fik således først beskeden for få dage siden af dene sides redaktion.

Kirkegården blev i 1811 anlagt der, hvor byen tidligere havde haft bl.a. henrettelsessted og rakkerkuler. Det indhegnede område, der havde form som en uregelmæssig rektangel, var oprindelig opdelt i ni kvarterer, hegnet af pyramideklippede lindetræer. Udenom lå et bælte med mere uregelmæssig beplantning langs en slynget dobbeltgang, præget af samtidens romantiske havestil og beregnet til større familiegravsteder.

Haaest er ikke gravsat i "Fællesgraven" - det der tidligere blev benævnt "De Ukendtes Grave". Han har fået sit eget gravsted med nummeret EU 0045.

Blandt andre kendte personer, der er gravsat på Assistens Kirkegård i Odense kan nævnes: gøgleren Professor Labri, borgmester Jan Boye, gartner Christian Dæhnfeldt, skuespillerne Birgitte Federspiel, Helge Rungwald, Kjeld Markuslund og Otto Lagoni, digteren Emil Aarestrup og musikeren Poul Wöldike. '


 Lagt på nettet 15.05.12 kl. 16:45 af redaktionen
Den koleriske advokat løb med en halv vind
Politiet afviser alle anmeldelser

 


Den småhidsige kontroversielle odenseadvokat Klaus Ewald havde ikke sat sig ind i sagerne, før han indgav politianmeldelse mod denne hjemmeside. Forud for anmeldelsen havde han sendt 45 emails og haft 4 telefonsamtaler i løbet af 16 dage - alle domineret af ubeherskede vredesudbrud og fuldkommen afvisning af at sætte sig ind i sagen.

 

Resultatet var da også, at advokaten løb med en halv vind. Hans fantasi løb af med ham, - efter eget udsagn efter at han har googlet bagmændene bag videreførelsen af Erik Haaests hjemmeside. Her er han stødt på en ustyrlig morsom hjemmeside, fabrikeret af de to plattenslagere, hvis fup-opklaring af dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i 1948 denne sides tekniker, afslørede for åben tv-skærm i udsendelsen "den 11. time" på DR2 den 27. februar 2007. [ Se http://pufedorf.dk/11time ]

De to plattenslagere indgav i 2007 og 2008 i alt 12 anmeldelser til politiet med påstand om, at denne sides redaktør havde "hacket" sig ind på deres hjemmeside og i deres emailsystems inbox. Det bimle-skøre par forstod ikke, at når vor tekniker kendte til hele sagen om historieforfalskningerne, og at parrets "vidner" til dobbeltmordet var opdigtede, var det fordi, de selv havde sendt alle oplysningerne til ham. Dette har politiet for længst fastslået.

Men advokat Klaus Ewald fra Odense har siden Erik Haaets død opført sig lige så tåbeligt og lige så aggressivt. Han har øjensynligt bildt Erik Haaets samlever ind, at redaktionen bag denne side har "hacket" sig ind i Erik Haaests nu formodentlig slukkede computer og derfra hentet alle de internetsider frem, der for tiden er ved at blive indekseret.

Hverken samleveren eller advokaten har tilsyneladende gidet sætte sig ind i, hvor meget Erik Haaest i virkeligheden fik lagt på nettet, før han døde. Og nu har advokaten hidset samleveren op og givet hende falskle forhåbninger om, at alle mindelser på nettet om Haaest kunne fjernes.

I 45 breve har han forlangt, at redaktionen skulle slette hele - eller dele af - Erik Haaests produktion fra nettet. Men han har ikke givet så meget som blot en antydning af en begrundelse, og det er ikke lykkedes for ham at præcisere hvilke skrifter, han ønskede fjernet eller hvorfor.  

Advokatens 45 usammenhængende breve samt de rygter, han har udspredt og tilsyneladende diverteret samleveren og familien med, og hans rodede og usammenhængende politianmeldelse er blottet for enhver form for juridisk professionalisme, og ligner mest af alt en smædekampagne, som en flok pige-fornærmede skoletøser kunne finde på at sætte i værk på Twitter eller Facebook

Klaus Ewald truede f.eks. i februar redaktionen med denne for en advokat højst uortodokse henvendelse: "Hvad tror I, Stifstidendes læsere ville sige til den historie, hvis jeg sendte den til avisen?"

Nu har politiet afgjort, at redaktionen ikke foretager sig noget ulovligt ved at nægte at slette Erik Haaets mange hjemmesider. Politiet er endvidrere af den opfattelse, at den redaktionelle bearbejdning, som vennekredsen var gået i gang med, er en nødvendig og lovlig bearbejdelse af stoffet.

Vi vil derfor i overensstemmelse med Erik Haaests ønsker fortsætte med at rette døde billeder og forkerte links, samt fjerne Erik Haaests emailadresse, som ikke længere besvares, samt rette andre faktuelle oplysninger - f.eks. om den bankkonto, hvortil beløb kan indbetales, hvis man ønsker adgang tll de dele af Erik Haaests e-bøger, som han ikke stillede gratis til rådighed.   




Lagt på nettet 01.05.12 kl. 10:00 af redaktionen
Advokat går amok og skyder med spredehagl:
Også politianmeldelse mod flere af
Erik Haaests nærmeste venner

Den småhidsige odenseadvokat Klaus Ewald er tilsyneladende gået helt amok: Han har ikke alene meldt Erik Haaests mangeårige tekniske hjemmeside-supporter til politiet. Nu har han også indgivet politianmeldelse mod flere af Erik Haaests nærmeste venner og støtter.

Det gælder bl.a. Erik Haaests nære ven gennem de seneste 50 år, Harly Foged, som har støttet den afdøde forfatter i modgang og medgang både herhjemme og i tiden på Mallorca. Nu har advokat Ewald "henledt politiets opmærksomhed" på dette gamle venskab og bedt om en undersøgelse af hans forhold. 

Også Gorm Hansen er blevet politianmeldt. Erik Haaest præsenterer ham selv i sine skrifter som en af sine bedste venner, med hvem han "mange gange har siddet på en bænk ved Motel Ristinge på Langeland, [som Haaest engang var medejer af (red.)] med udsigt over næsten hele det Sydfynske Øhav, og nydt et par øl," mens de lod tankerne flyve ud over verdenshavene og byggede store fremtidsplaner.

Endvidere har advokat Ewald anmeldt husvennen Johannes Swane fra Odense til politiet. Johannes Swane kom jævnligt i Erik Haaests hjem i Odense de sidste år, og hjalp ham med installation, opsætning og vedligeholdelse af programmer på den bærbare computer. Også efter Erik Haaests død har Johannes Swane været en trofast støtte for fru Gurli Haaest med hjælp til computeren. Men nu er det tilsynelandende slut. Efter Klaus Ewalds indblanding i sagen har Johannes Swane meddelt, at han ikke længere står til rådighed.

Klaus Ewalds politianmeldelser ligner et meget amatørisk stykke advokatarbejde. Han har ikke gidet sætte sig ind i, hvem de anmeldte personer er, og hvad deres forhold til Erik Haaest var. Han har ikke engang gidet finde deres adresser, men alene "henledt politiets opmærksomhed på deres eksistens" og bedt politiet undersøge deres forhold.  Klaus Ewald ved ikke engang, hvad han kan anmelde de tre personer for. Det beder han politiet selv undersøge(!)

Heller ikke redaktionen af denne hjemmeside har kunnet lokke ud af den frustrerede advokat, hvad der er baggrunden for anmeldelserne. Han indledte sit felttog mod Erik Haaests venner med et umådeligt rodet brev med indledningen: "Som advokat for fru Gurli Haaest ...", dog uden at gøre professionelt rede for sit ærinde. Desuden kaldte han sig "ven af Erik Haaest" og betvivlede, at de anmeldte personer overhovedet var "venner af Haaest". Selv har han kun kendt Erik Haaest i ganske få år. Men han udtaler, at han "har planer om at skrive en bog om Erik Haaest".  Det KAN tænkes, at han er bange for, at de tre venner evt. skulle komme ham i forkøbet, og at de måske er i besiddelse af en større viden om den afdøde forfatter og journalists liv og levned, end han selv, der mulighvis kun har haft økonomisk interesse i sagen. Der er dog ingen af de tre anmeldte venner, der går med planer om at skrive en bog om Erik Haaest.

Men efter at det er fastsået, at der ikke er penge i dødsboet til betaling af advokatregningen, er Klaus Ewalds interesse for sagen lige så stille kølnet af. Siden boet er blevet gjort op, og det er fastslået, at der overhovedet ingen arv bliver at udbetale, er der ingen af de tre venner, der har hørt fra advokaten.

Det er nu op til politiet, om de vil tage den fornærmede advokats anmeldelse alvorligt og forsøge at finde ud af, hvad den i virkeligheden drejer sig om.


Lagt på nettet 10.04.12 kl. 10:19 af redaktionen
Kontroversiel advokat indgiver falsk
politianmeldelse mod denne hjemmeside

Ikke første gang den fynske advokat Klaus Ewald er for hurtigt ude ...

Den kontroversielle odenseadvokat Klaus Ewald har indgivet politianmeldelse mod denne hjemmeside. Forud for anmeldelsen er gået 45 emails og 4 telefonsamtaler i løbet af 16 dage alle med stærke og ubeherskede vredesudbrud fra advokaten. Kopi af de 45 emails og andre referater er vedlagt anmeldelsen.

Men advokaten løber med en halv vind. Hans fantasi er løbet af med ham, - efter eget udsagn efter at han har googlet bagmændene bag videreførelsen af Erik Haaests hjemmeside. Her er han stødt på en ustyrlig morsom hjemmeside, fabrikeret af de to plattenslagere, hvis fup-opklaring af dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i 1948, som denne sides tekniker, afslørede for åben tv-skærm i udsendelsen "den 11. time" på DR2 den 27. februar 2007. [ Se http://pufedorf.dk/11time ]   

De to svindlere har deres oplysninger om dobbeltmordet fra clairvoyante medier. Oplysningerne har de selv omhyggeligt sendt til denne sides tekniker gennem 6 år, men nu tror de angiveligt, at deres computer er blevet "hacket", og at teknikeren er medlem af en eller anden konglig spioncentral og beskyttet af dansk og internationalt politi.

Dette fortæller de i ualmindeligt barnlige vendinger på deres ubehjælpsomme hjemmeside. Her har advokat Klaus Ewald fundet de usandsynlige oplysninger om at denne sides tekniker, der gennem mange år stod Herik Haaest bi med vedligeholdelsen af hans hjemmeside, er "hacker". Disse tåbelige oplysninger har advokaten enfoldigt forelagt for Danmarks førende ekspert i IT-kriminalitet, Arly Carlquist, København, der bl.a. underviser dommere i IT-kriminalitet. Carlquist udtaler på det grundlag, at de forhold, der omtales, er klart ulovlige og kan give op til 6 års fængsel.
Med denne udtalelse er Klaus Ewald gået til politiet.

Det er klart, at det ville være kriminelt, hvis teksterne på denne hjemmeside var "hacket" fra Erik Haaests computer. Men sådan forholder det sig ikke. Teksterne er alle lagt på nettet af Erik Haaest selv gennem de sidste 10 år af hans liv. Og det ved Klaus Ewald godt. Han har selv gennem flere år bidraget med flere tekster til hjemmesiden - bl.a. den faste rubrik "Klaus' Kloge Klumme". Derfor er der tale om falsk anmeldelse.

I brevene til redaktionen "truer" advokat Klaus Ewald med at hænge redaktionen ud i dagspressen. 

Det vil i så fald ikke være første gang, Klaus Ewald i sin egenskab af advokat udsender falske eller forhastede påstande til dagspressen. Dette har han tidligere fået én eller flere næser for af Advokatnævnet.

Nu afventer vi, at politiet efterforsker sagen og enten får sig et billigt grin og afviser sagen som en tåbelig misforståelse eller også opfatter det som falsk anmeldelse og sender "aben" tilbage til advokaten.

Læs mere om denne sag senere. 


Lagt på nettet 24.03.12 kl. 20:29 af redaktionen
"Klaus's Kloge Klumme"
og andre faste rubrikker

I løbet af de næste måneder vil en redaktionskommite, bestående af nogle af Erik Haaests bedste venner, have gennemgået de omkring 7.500 skrifter, som Haaest nåede at få publiceret på internettet før sin død i januar måned.

Artiklerne vil efterhånden blive indexeret og lagt ind i topmenuen på denne side. Men det er et meget tidkrævende arbejde. Det var egentlig tanken, at redaktionen samtidig ville rette manglende eller forkerte links og desidrede tastefejl. Men dødsboets advokat er af den opfattelse, at dette vil være en krænkelse at Eriks ophavsrettigeder.

Deri tager advokaten imidlertid fejl. Men han er efter eget udsagn heller ikke ekspert på området. Det er både lovmedholdeligt og i overensstemmelse med god presseskik at afhjlælpe den slags fejl. Et andet af den ubehjælpsomme advokats ankepunkter var, at redaktionen ved indexeringen skulle krænke andre forfatteres og forlagenes ophavsrettigheder.

 

Dette synes heller ikke at være tilfældet. Vi har kontaktet de berørte forlag, og de har intet at indvende mod Eriks brug af teksterne.

En del af teksterne på Erik Haaests sider var skrevet af forskellige bidragydere, hvis tanker og idéer Erik Haaest gennem årene havde ladet komme til orde gennem sin hjemmeside. Blandt disse er redaktøren af hjemmesiden Retten-paa-vrangen.dk, forfatteren og Kaj Munk-eksperten Jens Kristian Lings, samt den "landskendte forsvarsadvokat Klaus Ewald" som Erik Haaest udtrykker det.

Sidstnævntes meninger dukkede fra tid til anden op i den "faste" rubrik "Klaus's Kloge Klumme". Et eksempel vises her. Vi viser teksten i Erik Haaests noget klodsede opsætning. Det er den slags ubehjælpsomme design, redaktionen gerne ville afhjælpe ved en nænsom grafisk opstramning af siderne.

Alle forfatterne har fremsendt deres tekster til Erik Haaest med offentliggørelse for øje. Så heller ikke disse tekster kan være mellem dem, som familieadvokaten nu ønsker fjernet. I det hele taget virker familieadvokatens skrivelser til redaktionen forvirrede og ugennemtænkte. Har har aldrig præciseret, hvilke tekster, han ønsker fjernet fra Erik Haaests hjemmeside og med hvilken begrundelse.

Hvis nogle af de berørte bidragydere har kommentarer til artiklernes udseende på nettet - f.eks. ønske om korrektion af de mange tekniske, grafiske og ortografiske fejl - bedes de meddele dette til redaktionen, så vi i fællesskab kan få bragt Erik Haaests hjemmeside op på et plan, der kan tåle endnu mange års visninger på internettet som et værdigt minde over den temperamentsfulde forfatter.

 

 

 


Lagt på nettet 19.03.12 kl. 22:01 af redaktionen
I dag udkom bogen "Drabschefen - Nye Sager":
Politichef blev stoppet i forsøget på at opklare
sagen om Amagermanden

I dag udkom bogen "Drabschefen - Nye Sager", hvor den nu pensionerede chef for drabsafdelingen hos Københavns Politi, Ove Dahl, beskriver en række af de sager, som han har været med til at efterforske i årene 2006 - 2011.

Ove Dahl nåede at være 40 år hos politiet, men i bogen beskriver han, hvordan hans afsked med korpset tog en uheldig drejning.

Umiddelbart før sin pension overgav Ove Dahl sagen om Amagermanden til Statsadvokaten. En sag som Ove Dahl beskriver som kronen på værket i sin karriere - men samtidig var det også denne sag, som fik drabschefen til at gå fra sin stilling før tid.

"Det var en velovervejet beslutning, at jeg skulle stoppe med at arbejde. Men det, der skete i forbindelse med sagen mod Amagermanden, var, at jeg ville fortælle offentligheden om det vi vidste, så vi kunne få noget hjælp. Men jeg blev stoppet af ledelsen, og det syntes jeg var så dumt, og så forkert, at jeg blev så sur, at jeg selv valgte at gå. Det ramte min faglige stolthed," fortæller Ove Dahl til TV 2 News.

"Hvis jeg var blevet, så var der nogen, der var i farezonen for at blive udsat for noget grimt - i hvert fald verbalt," konstaterer Ove Dahl.

Københavns Politi valgte dagen efter at offentliggøre de oplysninger, de havde om Amagermanden.

"Jeg bærer ikke nag, men dengang var det godt nok hamrende irriterende. Heldigvis virkede min strategi, så vi fik de tip ind, der skulle til for at vi kunne sætte ham fast."

Amagermanden fik den 22. december 2011 en livstidsdom for to drab og adskillige voldtægter.


Lagt på nettet 14.03.12 kl. 00:01 af redaktionen
Erik Haaest ville 14. marts være blevet 77 år
Hans elektroniske livsværk søges tilintetgjort
Emsig familieadvokat har i mere end en måned skabt uro og forvirring i samleverens sind med uprofessionelle forsøg på med falske oplysninger at lægge hindringer i vejen for videreførelsen af Erik Haaests elektroniske livsværk

Den 14. februar 2012 -  for præcis én måned siden meldte advokaten, der skulle have rådgivet Erik Haaests efterladte efter dødsfaldet, denne hjemmeside til politiet med en række falske oplysninger, der tilsyneladende kun eksisterer i advokatens fantasi. Advokaten ønsker hjemmesiden lukket og Erik Haaests tekster fjernet fra internettet(!) 

På sin 70-årsdag, den 14. marts 2005 overdrog en kreds af gode venner brugsretten til denne hjemmeside til Erik Haaest. Han havde da allerede fået oprettet 8 mindre gratis hjemmesider ved at oprette forskellige brugerkonti hos udbyderen WorldOnline. Haaest begyndte at udgive sine værker elektronisk i 2000/2001 og brugte allerede dengang ordet e-bøger om sine hjemmesider. Fra 70-års fødselsdagen i 2005 blev det hele samlet under  én hat på domainet haaest.dk.

Erik Haaest oploadede ganske vist stadig sine tekster og billeder til andre servere, - for det kunne han nu bedst finde ud af. Domainet blev udover til e-mailadreser for hele familien alene brugt som en slags "viderestilling" til Erik Haaests skrifter. Det havde Erik Haaests gjort i 11 år. Og sådan er det den dag i dag.

Men familieadvokaten har givet fruen umådelig dårlig juridisk vejledning og misinformeret hende om Eriks Haaests bedrifter ved at forklare hende, at mandens hjemmesidekonstruktion er "ulovlig" og en "krænkelse af forskellige ophavsrettigheder". Med en "udtalelse" fra en "stjerneadvokat", som familieadvokaten havde fodret med falske og meget fantasifulde oplysninger, forsøger advokaten nu at stoppe Erik Haaests seneste store  livsværk.

Advokatens vrangforestilling synes delvist at stamme fra det "bimle-skøre" forfatterpar, Jensen og Bartenbachs feberfantasier. De frustrerede skriverkarle havde i årevis har forsøgt at tage æren for "opklaringen" af dobbeltmordet på Peter Bangs Vej fra Erik Haaest. Og med deres vrangforestillinger, som stammer fra "clairvoyante medier", har samleverens advokat netop i dag for en måned siden meldt den nuværende redaktion til politiet for overtrædelse af en række paragraffer i Straffeloven og Ophavsretsloven. Besynderligt nok prøvede han ikke at stoppe "sin gode ven" Erik Haaest i de påståede ulovligheder, i de 11 år, da forfatteren selv dagligt udførte dem.  

Det samme prøvede "det bimle-skøre par", da deres fantasiverden for 5 år siden blev afsløret i den direkte tv-udsendelse "den 11.time" med Mads Brügger og Michael Berthelsen. Dengang rystede politiet på hovedet og bad parret ikke henvende sig oftere.

Samleveren og hendes advokat har den opfattelse, at de kan kræve Erik Haaets allerede udgivne værker fjernet fra internettet. Om begrundelsen er det hidtil kun oplyst, at der mellem værkerne er tekster, som samleveren "helst vil glemme". Trods en meget omfattende brevveksling og adskillige telefonsamtaler er det ikke lykkedes at få at vide, hvilke tekster, fru Haaest "helst vil glemme".

Og de forlag, der tidligere har udgivet Erik Haaests værker i trykte bøger, fortæller samstemmende, at de ikke ser noget ophavsretligt problem i at Erik Haaest tillige gjorde sine tekster tilgængelige på internettet.   

Redaktionen har meddelt advokaten og politiet, at vi opfatter en fjernelse (censurering) af Erik Haaets udgivne værker fra intertettet som en autodafé (=bogafbrænding, som benyttes i visse diktaturstater, af "uønskede" skrifter).

Redaktionen er ikke enig med forfatteren i alle hans synspunkter. Men vi vil til det yderste forsvare hans ret til at ytre sig - også efter hans død! 

 

 

 

Med disse ord ønskes advokaten og familien samt Erik Haaests trofaste læsere TIL LYKKE MED 77 ÅRS DAGEN! 

 


 

 

Lagt på nettet 02.03.12 kl. 13:42 af redaktionen
Så stor er interessen for Haaests bøger i dag
De fleste af Erik Haaests bøger er udsolgt fra forlaget, men interessen
er voksende for at købe dem som e-bøger


79 brugere deltog i vores lille undersøgelse fra 29. februar, hvor vi bad vore læsere tilkendegive, hvor meget de ville være villige til at betale for at downloade Haaest-bogen "Udyr - eller hvad", hvis den blev udgivet som egentlig e-bog. Den af Erik Haaests bøger, der er vanskeligst at opdrive, og som derfor har den højeste salgspris i en antikvarboghandel, er netop "Udyr - eller hvad" fra 1977. Det var også den, Erik Haaest helst så udgivet som sin første egentlige e-bog.

Den trykte bog koster i dag omkr. 700 kr. - hvis den overhovedet er til at opdrive. Af de 78 deltagere i udersøgelsen ville 23 give op til 25 kr. for en digital udgave. 20 angav, at de ville betale op til 50 kr., 7 ville give op til 75 kr.,  1 ville give 90 kr. og 3 ville give op til 100 kr.  22 angav, at de kun ville downloade den, hvis den var helt gratis. 

Men det betyder, at alene ud af de tilfældige 700 brugere, der besøgte hjemmesiden denne dag, tilkendegav 54, at de var parate til at betale som minimum 25 kr. for en e-bog af Haaest.

Bogen "Udyr - eller hvad" har været udsolgt fra forlaget, siden den udkom i 1977 og er ikke siden blevet genoptrykt, og forlaget eksisterer ikke mere. Erik Haaest omarbejdede i august 2006 bogen og lagde den på nettet til gratis afbenyttelse i en version, han selv kaldte "e-bog". Det samme fik han gjort med 6 andre af sine bøger, senest med Anna.bogen fra 2007 og de to endnu ikke trykte bøger "Autografbogen" og "Så HVIDT jeg husker".

I virkeligeheden var det blot 24 HTML-filer, som dengang alene kunne vises i en almindelig web-browser som f.eks Internet Explorer, Firefox, Safari eller Opera. Men i dag kan de Erik Haaest e-bøger også læses ved hjælp af nyere tiders moderne e-bogslæsere, der giver flere muligheder for at søge og blade.

Se forskellen på de gamle browseres gengivelse og en moderne e-bogslæser her:
Hele bogen i alm. browser | Flipping Book (citater i demoudgave). 
Begge dele kan gratis læses af alle. 

Ophavsretten til udgivelse af Erik Haaets værker som e-bøger er i dag alene Erik Haaests arvinger. Den tilhører

tilsyneladende i intet tilfælde forlaget. En e-bog er et andet medie end en trykt papirbog og derfor ikke omfattet af aftalen med forlagene. Desuden findes i Erik Haaests kontrakter med forlagene passager som f.eks. denne vedr. Anna-bogen (Forlaget Documentas, som ikke eksisterer mere):
 
"Såfremt værket er udsolgt gennem 12 på hinanden følgende måneder, og forlaget ikke ikke skriftligt meddeler, at det planlægger et genoptryk, så falder ophavsretten tilbage til forfatteren." Og det er netop tilfældet. Bogen har været udsolgt fra forlaget i langt mere end 12 måneder.

Det tager kun få øjeblikke at omforme et manuskript til en e-bog, og salget kan i dag uden fordyrende mellemled styres af Erik Haaests arvinger. Det er således op til arvingerne at bestemme, om de vil efterkomme Erik Haaets store ønske og udgive alle forfatteres bøger som e-bøger - udover de 7, han selv nåede at udgive.

Publikumsinteressen er til stede! 

 


 

 

Lagt på nettet 28.02.12 kl. 00:50 af redaktionen

Ville DU købe en digital Haaest-bog?
Prøveeksemplar på e-bogen "Udyr - eller hvad" i 2011-teknik kan læses på nettet

I august 2006 omskrev Erik Haaest kapitlerne 10 og 17 i 1977-bogen "Udyr - eller hvad" og tilføjede desuden tre ekstra kapitler - bl.a. kapitel 21 med sensationelle billeder og ekstraoplysninger, der kunne tilkøbes.

Han uploadede hele bogen i den nye udgave til nettet - inklusive de tre ekstra kapitler og flere andre tilføjelser og omarbejdelser. Og der ligger den endnu!

Prøv den her!

Erik Haaest anvendte content management systement SmartCMS til at redigere sine websider. Det er ét af verdens første CMS-systemer. Det blev lanceret i 1995, og har siden været opdateret med nye faciliteter hvert år efterhånden som internettet udviklede sig. I den sensete udgave er det ikke længere nødvendigt at indskrive teksten til en webside. Man kan indtale den fra sin SmartPhone eller iPad. Den indtalte tekst viser sig på hjemmesiden i den ønskede skrifttype og -størrelse.

Erik Haaest lærte systemet at kende i 2000/2001 gennem sit medlemsskab af Dansklisten - et internetbaseret fællesskab for danskere i udlandet. Men først i 2005/2006 begyndte han selv at bruge det.

Alle hans ca. 7.500 tekster og 7 e-bøger er lagt på nettet i denne teknik. Men han orkede ikke sætte sig ind i de nye opdateringer af systemet. Derfor er alle Erik Haaests tekster lagt på nettet i en teknik fra 2005. Og den er nu aldeles forældet. Syv år er lang tid på internettet!

Mange har sikkert læst én eller flere af Erik Haaests syv e-bøger på nettet. (De er på grund af forhandlinger med boet om formen endnu ikke lagt ind i topmenuen på denne side, men de kan findes via Google.)

Bogen "Udyr - eller hvad?" er den bog, Erik Haaest allerhelst så mangfoldigjort som e-bog. Den blev i 1977 trykt i 3000 eksemplarer. Men kort efter udgivelsen blev de 2900 eksemplarerer tilbagekaldt og destrueret. Af de øvrige var 30 blevet købt af bibliotekerne, og Erik Haaest beholdt selv sine 25 frieksemplarer. Det betyder at kun 45 bøger har været i fri handel.

Bogen var på 171 sider, og kostede i 1977 kr. 21.85. I dag forlanges der fra 700 kr. og opefter for et antikvarisk eksemplar.

I august 2006 lagde Erik Haaest så hele bogen på nettet til gratis afbenyttelse, bortset fra et helt nyt kapitel 21 med sensationelle billeder og ekstraoplysninger.

2006-udgaven ligger der endnu, og hvis du indlæser den i en af de nye e-boglæsere, vil du få Erik Haaests tekst præsenteret i top-moderne udstyr.

Prøv den her! (Der vil være forskel i visningen alt efter, om du ser de på din "gammeldags" PC eller på en Tablet eller SmartPhone med styresystemet Android eller på en Iphone/iPad.)

Det var Erik Haaests store ønske at se alle sine 41 bøger udgivet som e-bøger. Nu er tiden moden til det. Tre forlag har i januar/februar 2012 tilbudt at udgive dem, og han selv eller hans arvinger kan selv uden videre med Erik Haaests egen SmartCMS-teknik, som må formodes stadig at være installeret på hans gamle computer, udgive dem og beholde hele fortjenesten selv. Erik Haaest havde forbereds alt. Men det har familiens advokat foreløbig sat sig imod. Han "ser rødt", når han hører ordet "e-bog", siger han.

Erik Haaest ville selv have stået for udgivelserne, hvis han havde levet i dag. Og han var kun 1½ måned fra at nå det. Han omtalte selv projektet på sin hjemmeside så sent som den 6. december 2011- og foreslog en pris på 25-50 kr. pr. bog.

Men hvor stor interessen i dag? Hvor meget ville DU give for en bog som f.eks den sjældne "Udyr - eller hvad" som e-bog?

Lad Erik Haaests familie få et fingerpeg om interessen. Deltag i aftemningen/pollningen i spalten til venstre. Du kan hun stemme én gang!

 


 

Lagt på nettet 27.02.12 kl. 02:12 af redaktionen ...
Netop i dag for 54 år siden:
Allerførste artikel af journalistelev "H-st."
Året efter gjorde han oprør ... og blev fyret!

27. februar 1958 sås for allerførste gang en arrtikel, skrevet af den unge journalistelev på Skjern Dagblad, Erik Haaest.

Han var blevet ansat på bladet den 1. februar og havde sandsynligvis først øvet sig på nogle mindre notitser uden angivelse af signatur. Hans navn optræder første gang i bladens kolofon den 11. februar 1958, men det var ikke ualmindeligt, at blytyperne i satsen med medarbejdernes navne ikke blev udskiftet lige med det samme, når en ny elev ankom til bladet.

Erik Haaests første egentlige avisartikel handlede om kørerlærernes nye teorilokale i Skjern og blev forsynet med signaturen "H-st." 

Erik Haaests navn stod i kiolofonen indtil mandag den 10. oktober 1959, da han blev fyret med øjeblikkelig varsel af chefredaktør Holger Sørensen, fordi han ville anlægge en anden synsvinket på en artikel om en tvangsauktion, end den redaktøren havde afstukket.

Radaktør Sørensen havde sendt Haaest af sted for at "skribe en munter artikel om en tvangsauktion" over et fattigt hjem. Men da den unge journalistelev så, at når den auktionsramte families venner havde budt en lille sum på en effekt, kom der ingen højere bud. Familien var ikke selv til stede, men venenrne sørgede for, at sager med affektionsværdi kom tilbage til familien.  

Da Erik Haaest valgte at netop denne indstilling i sin reportage, kom chefredaktøren farende ud, rød som en pæon i ansigtet: "- Det er faneme ikke dem, hr. Haaest, der skal bestemme, hvad der skal stå i min avis....Nu går De op på Deres plads og skriver en munter reportage. Basta! Ellers er de fyret her og nu!

Det ville Haaest ikke, hvorefter chefredaktøren brølede ham lige ind i ansigtet: "Så er De hermed fyret!

Haaest fik efterfølgende plads nogle måneder på Dagbladets redaktion i Ringkøbing, og sluttede derefter sin elevtid på Lollands Folkeblad.

Du kan læse hele Erik Haaests debut-artikel og se kolofonen
ved at klikke her.



 

 

Lagt på nettet 25.02.12 kl. 23:57 af redaktionen
Her bliver Erik Haaests sidste hvilested
Der er nu gået en måned siden nyheden om Erik Haaests død slap ud til offentligheden.

Erik Haaest havde ønsket at ligge "blandt fædrenes høje", og det vil sige på Kølstrup Kirkegaard ved Rynkeby. I dette sogn blev han født for 76 år siden på "Hundslev Toftegaard".

Og her skal han ligge ved siden af sin far, forpagter Sigurd Hansen, Hundslev Toftegaard.

Erik Haaest er blevet kremeret og bedemandsfirmaet "Farvel Jord" fra Odense står for det praktiske. Firmaet har specialiseret sig i begravelser af personer der ikke er medlemmer af Folkekirken.

Haaest meldte sig ud, 27 år gammel, den 20. december 1962 hos sognepræsten i Lyng-Vester Broby.

Urnen er ikke kommet i jorden endnu. Det sker først, når frosten er gået af jorden, og det er endnu ikke sikkert, om der kommer nogen gravsten.  

      


Lagt på nettet 22.02.12 kl. 04:00 af redaktionen
Nyt debatforum om Erik Haaest åbner i dag
Redaktionen får næsten dagligt henvendelser fra Erik Haaests mange fans med forespørgsler, forslag og beretninger. Vi har derfor valgt at oprette et åbent et forum for meddelelser, meninger og debat om Erik Haaest og hans forfatterskab. Og vi har forlods flyttet de hilsener til det nye forum, som redaktionen modtog i dagene lige efter Erik Haaests død.

Redaktionen påtager sig gerne opgaven som "ordstyrer" - dvs.: At lade alle komme til orde, og kun redigere eller fjerne direkte injurierende indlæg eller ren spam!

Man KAN skrive uden at være logget ind. Men hvis man opretter en profil og logge ind, får man flere muligheder. Læs mere om dette i første indlæg på debatsiden! 

Tryk venligst på "Debat" i menuen!

 

Alle indlæg er velkomne! 
Red.


 

 

 

Lagt på nettet 19.02.12 kl. 23:12 af redaktionen

19. februar:
Årsdagen for dobbeltmordet på Peter Bangs Vej
Syv bøger om emnet, udstilling på Politimuseet, spillefilm og skattejagt med GPS
Om morgenen den 19. februar 1948 blev ægteparret Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen fundet myrdet i deres lejlighed i ejendommen Peter Bangs Vej 74 på Frederiksberg.

Dobbeltmordet er den største danske mordgåde i nyere tid. Trods ihærdig efterforskning lykkedes det aldrig politiet at finde frem til gerningsmanden bag de makabre mord.

Erik Haaest er én af dem, der først og mest ihærdigt af alle har søgt at opklare dette bemærkelsesværdige mord. Han har skrevet ikke mindre end tre bøger om sagen:

1976: Dobbeltmordet − Århundredets kriminalgåde  
1993: De Sammensvorne − Dobbeltmordet opklaret (Journalernes Bogforlag - senere genudsendt uden tilladelse)
2000: Dobbeltmord og Edderkopper – Edderkopsagen og Dobbeltmordet (Bogans Forlag)

Den sidste har siden 2006 kunnet læses som e-bog som en del af Erik Haaests hjemmeside. Og den vil komme til at indgå i sidens menusystem igen, når boets advokat har svaret på vore mange emails til ham.  
     
Interesserede, der vil sætte sig nærnere ind i denne bemærkslesværdige sag, kan imidlertid indtil 29. februar 2012 på Politimuseet på Nørrebro besøge en særudstilling om dobbeltmordet.  [ Mere oplysning om udstillingen her ].

Og så er der for tiden udlagt 10 "geocacher" (en slags skattejagt med håndholdt GPS) på steder med tilknytning til mordet - 9 i Københavnsområdet og 1 i Nordjylland. Den sidste ligger ved den "skrøne-fabrik", der ejes af et par historieforfalskere, der tror de kan tjene penge på ustandseligt at udspy usandsynlige beretninger og falske historier, der laver om på verdenshistorien og emnet. [
Mere oplysning om geocaherne her ]. 

Mordgåden

Dobbeltmodet blev aldrig opklaret. Og begivenheden er gået over i danmarkshistorien som århundredets største mordgåde. Der er mange teorier om, hvad der egentlig skete på adressen den nat. Mange har hæftet sig ved, at gerningsmændene ikke medbragte "værktøj".

Vilhelm Jacobsen vidste meget om, hvordan "Firma Carl Holten" og datterselskabet "English House" havde fremskaffet ekstra klædestof både under og efter besættelsen.

Jacobsen var en spillernatur. Det var ikke kun heste, han satsede på. Han havde investeret i flere "projekter", som han tabte penge på. Jacobsen kunne blive hidsig og sige sin mening ret truende, hvis han følte sig presset.

Fru Jacobsen var ikke den stille hjemmegående husmor, som omgivelserne troede. I forbindelse med sagen om "Drabet i Højbjerg 1967" konstaterede politiet internt, at der er lighedspunkter mellem de to sager. Pressen hørte kun om perfekte ægteskabelige forhold. Politiet orienterede ikke pressen om de faktiske forhold.

De mærkelige udspekulerede spor på gerningsstedet sammenholdt med den brutalitet, gerningsmændene havde anvendt, viser, at der kan have deltaget flere typer gerningsmænd.

Bagmændene måtte handle hurtigt, da sagen udviklede sig stik mod planerne. Den ene begivenhed startede den næste. Derfor er det gennemgående mønster svært at se i kæden af hændelser.

Alle "aktører" er ikke afhørt eller omtalt i den meget omfangsrige sag. Ved gennemgang af sagen på Landsarkivet, Kbh.N. finder man helle IKKE navnene på alle deltagere. Flere kriminalassistenter har lavet selvstændige rapporter, hvor de fremlægger deres forskellige teorier om forløbet.

En nu afdød kriminalassistent på Frederiksberg fastholdt (også efter, at han var pensioneret), at elskeren var gerningsmanden. Han pegede på en fuldmægtig fra socialforvaltningen i Frederiksberg Kommune. Intet tyder dog på, at denne var fru Jacobsens elsker eller gerningsmand til drabene. Fuldmægtigens alibi viste sig efterfølgende ikke at være 100% i orden, men det kunne skyldes andre årsager.

Hr. X

Politiet fastslog derimod, at fru Jacobsen havde en navngiven elsker. Forfatteren Peer Kaae kalder ham "Hr. X" i en bog, der udkom udkom 27. september 2010. Der er nemlig stadig navneforbud i sagen. Men både Erik Haaest og denne sides redaktion kender mandens navn. Han døde først for få år siden. Peer Kaae hævder, at netop "Hr. X" er morderen. "Hr. X" blev afhørt, men hævdede, at han aldrig havde mødt fru Jacobsen, selvom hans private telefonnr. var skrevet med fru Jacobsens håndskrift i hendes egen notesbog. Efter forhøret af denne mand, blev politiledelsen af en af landets mest indflydelsesrige mænd anmodet om at standse efterforskningen af "Hr. X". 

Denne indflydelsesrige mand var Landstingets daværende formand, forhenværende social- og justitsminister K.K. Steincke. [
Læs mere om Steinckes indblanding her. ]

Alle gerningsmænd og bagmænd er nu døde, men det er ikke ensbetydende med, at sagen nu kan "opklares i detaljer".

7 bøger og talrige skrifter om emnet

 

Dines Bogø

Dines Bogø

Dines Bogø

Dines Bogø

Dines Bogø

Dines Bogø

Dines Bogø

 


Der er hidtil skrevet 7 bøger om "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej". Desuden er sagen omtalt og belyst i adskillige andre skrifter. Erik Haaest var først ude med sin opfattelse af mordgådens løsning. Han brugte hele tre bøger til at beskrive sagen på grundlag af egen efterforskning og sine samtaler med mange af de implicerede, mens de endnu levede. 

I 2000 skrev Suzanne Wovern Rasmussen en bog om "Dobbeltmordet i Astrologisk lys", og den seneste bog om mordet er Peer Kaae's bog fra 2010. I år kommer der desuden endnu en bog af Peer Kaae om dobeltmordet, og næste år ventes en spillefilm baseret på hans synsvinkler.

Peer Kaae mener at have en hidtil ukendt vinkel på sagen. Peer Kaae's formodede gerningsmand "Hr. X" har ikke før været omtalt i litteraturen i forbindelse med sagen. Der sættes da også fra anden side spørgsmålstegn ved "Hr. X's" skyld, bl.a. fordi den vogn, han ejede ikke svarer helt så godt til beskrivelsen af den flotte "amerikanerbil", der blev set holde ud for adressen på mordnatten. [  Mere oplysning om den bil X ejede i 1948 her ].  


Skrønerne
Derudover har to tilsyneladende galninge meget ihærdigt forsøgt at forvirre offentligheden ved at sprede noget komplet vrøvl om dobbeltmordet. Det er makkerparret Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach. Det var dem, der i 1993 på deres eget private forlag udgav Erik Haaests bog om dobbeltmordet og sidenhen snød Erik Haaest ved - uden tilladelse og uden afregning til forfatteren - at genoptrykke den i en meget billigere (=dårligere) kvalitet ... og selv stryge hele profitten.

Dengang roste de to plattenslagere Erik Haaests bog til skyerne på deres hjemmeside og i deres pressemeddelelser. Men sidenhen har det "bimle-skøre par", som både Erik Haaest og journalisten "Pedro" plejede at kalde dem, udsendt et utal af falske meddelelser om mordet.

Gennem hele to bøger og et "extrahefte" fra eget forlag, samt på parrets ubehjælpsomme hjemmeside og gennem et par useriøse "lokalradiostationer" har de sygeligt energisk igen og igen disket op med en meget mærkværdig historie om, at ægteparret Jacobsen slet ikke blev myrdet, men blev reddet ud af landet og efterfølgende deltog i adskillige "heltebedrifter", der i mange år påvirkede verdenshistorien.

Galningenes senste påfund (netop udsendt til pressen på årsdagen, den 19. februar) er, at fru Jacobsen skulle have fået et barn med den berømte flyver Charles Lindbergh. I tidligere bøger hævder det "bimle-skøre" par, at ægteparret Jacobsen, også var forældre til skuepillerne Buster Larsen, Ebbe Langberg, Jesper Langberg, forfatter og redaktør Peter Schmidt, den engelske hotelkonge David Webster samt den til formålet opdigtede sikkerhedschef i Det Hvide Hus i Washington, Helle Scheel Jacobsen og et par mere eller mindre upræcist angivne børn.  

(I parantes bemærket kunne fru Inger Margrethe Jacobsen slet ikke få børn. Hun led ifølge lægeerklæringer i sagen af en sygdom, der hindrede dette. Men sådanne detaljer ser det fantasifulde forfatterpar Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach stort på!)

Ole Hans Jensens og Britt Bartenbachs teorier blev afsløret som det rene svindel i to direkte tv-udsendelser for åben skærm på DR2 den 26. og 27. februar 2007. Se udsendelserne her:

http://pufedorf.dk/11time/.

Parrets såkaldte beviser viste sig dengang at bestå af hjemmelavede dokumenter og forfalskede fotos. Ikke destomindre fortsætter parret den dag i dag - fem år efter afsløringen - med at udsende det ene forfalskede "bevis" efter det andet. Men efter tv-udsendelsen i 2007 er der ikke længere nogen, der tager parret alvorligt.   

Du kan læse meget mere om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej HER!


 

Lagt på nettet 18.02.12 kl. 02:58 af redaktionen
Det havde Erik Haaest glemt:
Bror Janus og Bror Johannes




Erik Haaest fortæller nederst på siden under opslaget "Bror Janus/Ridderne fra Skjern", at han antog digternavnet "Bror Janus" efter ejeren af en ejendom på hovedgaden i Skjern, hvor han sad til leje som ung journaliselev i 1958/59, en autoforhandler, der hed  Janus Andersen, i folkemunde altid kaldt 'Bror Janus':

Men heri tager Erik Haaest fejl.

Erik Haaests husvært hed i virkeligheden Janus Christian Johansen. Han blev
 født 6-9-1891 i Kildsig i Brejning og døde 11-5-1972 i Skjern og blev begravet i forældrenes gravsted på Skjern Kirkegaard. Han var søn af gårdmand Christian Johansen og Kirsten Marie Kristensen. Familien flyttede i 1915 til Skjern og havde siden, de flyttede fra Brejning, boet i Tarm. I Skjern bosatte de sig i et hus ved kirken.

I folketællingslisten for Skjern fra 1930 (opslag 57) finder vi "Janus Chr. Johansen" i Bredgade 27, hvor han kaldes automobilforhandler.

Og i bogen ”Af Skjern Haandværker- og Industriforenings 100 aarige Historie” side 37 står der i forbindelse med, at en gammel Skjern-dreng ”går” en tur rundt i byen og mindes, hvem der boede de forskellige steder, følgende om hovedgaden, Bredgade:

Ved siden af C. Jensens Enke havde mekaniker J.C. Johansen værksted i den gamle aktietømmerhandels bygninger, som brændte i 1945.”

Og lidt senere i teksten står der: ”Hvor Varde Bank i dag har til huse, boede snedker Chr. Møller, cykelsmed Johan Holstein samt fotograf P. Th. Graversen.” Johan Holstein Johansen var bror til Janus Chr. Johansen.  

Janus må efter 1930 have flyttet forretningen fra Bredgade 27 til naboejendommen til ”C. Jensens Enke”, som er Bredgade 19. Herefter flyttede broderen, Johan Holstein Johansen ind i nr. 27 og drev herfra gennem mange år et cykelværksted. Om Bror Janus drev værkstedet helt indtil 1945, hvor det hele brændte, vides i dag ikke med bestemthed.

Vi har slavisk gennemgået skattelisten fra 1949 og ikke fundet Janus. Heller ikke i skattelisten fra 1954 findes han. Noget kunne tyde på, at han simpelthen er borte fra byen i en årrække, så måske har Erik Haaest blot hørt broderen Johan Holstein Johansen omtale ham som Bror Janus.

Ridderne af LLL mødes stadig  
Vi ved, at denne hjemmeside bliver fulgt med interesse af personer fra den tids Skjern, - bl.a. de tilbageværende fire medlemmer af "Ridderne af Lundenæs Lens Loge", som stadig mødes den 2. torsdag i hver måned og spiller kort. Læs om logen her!  

Det var i denne loge, at digteren Erik Haaest udfoldede sig. Og navnet "Bror Janus" tog han med sig, da han forlod byen og brugte det først, da han blev huspoet på bagsiden af Lollands Tidende.

Læs mere om Erik Haaests meritter i Skjern i 1958/59 på denne hjemmeside om få dage.  

 

 

 

 

 

 


Lagt på nettet 17.02.12 kl. 00:50 af redaktionen
Sjælden Haaest-bog fra 1977 kan læses som e-bog i 2006:
Haaest udgav i 2006 "Udyr - eller hvad" som e-bog 
I den anledning havde han helt omskrevet kapitlerne 10 og 17 - og desuden tilføjet  tre ekstra kapitler - bl.a. kapitel 21 med sensationelle billeder og ekstraoplysninger, der kunne tilkøbes
Bogen "Udyr - eller hvad?" er den bog, Erik Haaest allerhelst så mangfoldigjort som e-bog. Den blev i 1977 trykt i 3000 eksemplarer. Men kort efter udgivelsen blev de 2900 eksemplarerer tilbagekaldt og destrueret. Af de øvrige var 30 blevet købt af bibliotekerne, og Erik Haaest beholdt selv sine 25 frieksemplarer. Det betyder at kun 45 bøger har været i fri handel.

Bogen var på 171 sider, og kostede i 1977 kr. 21.85. I dag forlanges der fra 700 kr. og opefter for et antikvarisk eksemplar.

I 2006 lagde Erik Haaest hele bogen på nettet - endog med tre ekstra kapitler og flere andre tilføjelser og omarbejdelser. Og der ligger den endnu! 

Denne sjældne bog dukker snart op i menuen i toppen af denne side. Læs mere herunder.


 Erik Haaest skrev om dette på nettet i 2006:
"Fører De Erik Haaest's nye bog i Deres butik, 
har De om få dage ingen butik!"
Der knytter sig en selv i vore dage næsten utrolig terrorhistorie til denne, trykte bog:  'Viking Forlag' havde trykt 3.000 eksemplarer af bogen. Kun ca. 100 af disse nåede at blive solgt. Foromtale af bogen i pressen medførte nemlig en massiv, anonym telefonkampagne overfor landets boghandlere. De fik den klare besked, at "dersom Erik Haaest's bebudede nye bog ville være at finde i deres boghandel på udgivelsesdagen, ville deres butik blive udsat for terror."
I flere tilfælde blev boghandlerne direkte truet med sabotage.

Forlaget - og boghandlerne - havde selvsagt ikke kræfter til at modstå dette pres og Forlægger Benny Freilov tilbagekaldte
alle 3.000 eksemplarer. Knap 2.900 bøger kom retur og blev destrueret af forlaget. Heldigvis havde forfatteren sikret sig 25 frieksemplarer (de er forlængst solgt) ligesom en række biblioteker havde forhåndsbestilt  bogen. Ifølge seneste opgørelse til mig fra Biblioteksstyrelsen, står der i dag - 30 år efter - stadig 20 eksemplarer til udlån på landets biblioteker. Hvis man som låner insisterer overfor sit lokale bibliotek, kan dette rekvirere bogen hos et af de biblioteker, hvor bogen stadig findes. Men nu bliver bogen altså lagt ud her på min hjemmeside - til fri afbenyttelse. Jeg har benyttet lejligheden til at opdatere enkelte oplysninger, som er blevet kendt efter bogens udgivelse. Disse er ført a jour til 2006.
Erik Haaest

 

 


 

 

Erik Haaest skrev i kapitel 17 på nettet i 2006: 



 

Kapitel 17:
Det bureukratiske album 
med de makabre papskiver
Dette kapitel er på sine steder blevet u-aktuelt
siden 1977. Jeg har derfor valgt helt at nyskrive
det helt, opdateret til 2006

Bogen 'Udyr - eller hvad' udkom som før fortalt i 1977. Meget er sket i de mellemliggende år.  I dag har således mange - bl.a. jeg selv - fået adgang til 'de ikke almindeligt tilgængelige arkiver' - på visse betingelser.
Når man først har været inde og se, hvad arkiverne gemmer, indrømmer jeg, at jeg har ændret min mening totalt. Før var jeg imod lukketheden omkring Besættelsestidens arkiver. Nu er jeg vendt 180 grader: Jeg erkender nødvendigheden af begrænsninger.
Jeg har med egne øjne set, hvor meget disse arkiver indeholder. Det kom bag på mig. Der er alt, alt for mange følsomme personoplysninger til, at alle og enhver bør have adgang!

Her er navne på navne på deltagerne i henrettelsespelotoner, navne på stikkere/angivere i de enkelte sager (Alle er enten døde eller har udstået deres straf). Mange af disse navne er let genkendelige, så de eller deres efterkommere vil let kunne findes på krak.dk.. Og der er megen anden viden, som man ikke bør kunne gå ind fra gaden og få indsigt i. At systemet så i mange år har været behandlet FOR restriktivt, er en anden sag.
Jeg tager al min tidligere vrede imod lukketheden i mig igen. 

Ikke mindst derfor har jeg opdateret specielt dette kapitel til 2006-situationen.          

Siden jeg i 1975 brød tabuerne om ikke at fortælle historien om taberne i Anden Verdenskrig, er der kommet adskillige bøger, også om dødsdommene og henrettelser efter Besættelsen. En af de bedre rent infomæssigt er Frank Bøghs "De dødsdømte".
Jeg undrer mig dog over titlen. Den burde have været "De henrettede". Hans bog indeholder kun oplysninger om de 46 henrettede - ikke om de mange, som blev dødsdømt og senere benådet til livsvarigt fængsel og alle løsladt i løbet af 1950'erne. 

Bogen 'Udyr - eller hvad?' vakte senssation i 1977. Det ville den ikke gøre  dag. Og godt for det. I hvert fald ikke rent tekstmæssigt.

Med visse af billederne er det en anden sag. Ingen andre end jeg har kunnet bringe fotos af de PAPSKIVER, som blev heftet på delinkventens bryst som sigtepunkt for riffelskytterne. Det bureaukratisk mest makabre ligger deri, at papskiverne blev heftet på MED BILAG.

Der blev simpelthen påsat 3 skiver bag hinanden - af hensyn til, at man skulle lave ikke ét, men 3 albums.

Det er et af disse albums, jeg affotograferede i 1975, brugte i 'Ugens Rapport' 1976 og bragte i min bog 'Udyr - eller hvad? 1977.
Affotograferingen var aldeles ulovlig. Det erkendte jeg allerede dengang.

Nu bringer jeg dem i denne opdaterede bog - og jeg vil ikke længere kræve dem beskyttet af  Copyrigt. Enhver er velkommen til at downloade dem og bruge dem i bøger og artikler.

 


 

Således (herover) skrev Erik Haaest i 2006. 
I e-bogens indholdsfortegnelse var der til de oprindelige18 kapitler fra 1977 tilføjet hele tre ekstrakapitler:
19: "Ørevidne til en henrettelse"
20: "Seneste udvikling"
21: "Papskiverne"

De første 20 kapitler ligger stadig til gratis læsning og downloadning på nettet i Erik Haaests 2006-udgave. Men for at få kapitel 21 med de uhyggelige papskiver i stor størrelse, skulle man indbetale et beløb til Erik Haaests konto. Hans tekniske "nørd" fremstillede et system, så forfatteren kunne holde øje med uautoriseret brug og hackere. Derfor tilføjede han denne advarsel:  

ADVARSEL: Ingen andre end bogens forfatter har nogensinde haft lejlighed til at affotografere de papskiver, der blev hæftet på de dødsdømte, danskere bryst som sigtepunkt for polotonen.
Forfatteren, der er rettighedshaver til disse billeder, kan takket være CMS-systemet, til enhver tid tjekke, om folk uden rettigheder (hackere) har besøgt siden. Misbrug vil blive retsforfulgt. Erik Haaest

  

E-bogen fra 2006 læses stadigvæk af mange internetbrugere, der kan huske sidernes adresse - eller finder dem via Google. Men Erik Haaests bankkonto er sandsynligvis ikke længere gyldig. Man kan derfor pt. ikke få kapitel 21, før boets advokat henvender sig til denne sides administrator og oplyser korrekt kontonummer. Og det er pt. ikke sket.

Så snart, advokaten oplyser korrekt kontonummer, kan kapitel 21 igen gives fri, og Erik Haaets arvinger vil igen kunne begynde at tjene penge på Eriks enorme produktion. Indtil da må publikum nøjes med de 20 kapitler, der allerede ER offentliggjort. E-bogen vil snart også blive indarbejdet i denne sides menusystem, der vokser i takt med at redaktionen får indholdet gået igennem og systematiseret

Red. 

 

 


 


Lagt på nettet 16.02.12 kl. 02:00 af redaktionen
Wikipedia har opdateret opslaget om Erik Haaest
Det brugerstyrede internetleksikon "Wikipedias" opslag om forfatteren Erik Haaest er blevet opdateret 14 gange siden hans død den 23. januar 2012. Der er bidrag af flere forskelige brugere, der bl.a. tilsammen er ved at opbygge et CV for Erík Haaest. De forskellige bidragsydere henter bl.a. oplysningerne her på denne side. Seneste opdatering er 15. februar 2012.

 

 

Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Haaest

 


Lagt på nettet af Erik Haaest ultimo 2007
Holocaust:
26 eller 6 millioner ofre?


Erik Haaest betvivlede ikke selve begrebet Holocaust men alene antallet af dræbte jøder.

Læs hele historien


Lagt på nettet 15.02.12 kl. 03:37 af redaktionen
Hidtil ukendt researchmateriale stilles til rådighed
Forfatteren Erik Haaest har gavmildt stillet det store researchmateriale, som han og hustruen samlede sammen i forbindelse med udarbejdelsen af bogen om Søren Kam, til rådighed for historikere, journalister eller forfattere, der ville arbejde videre med emnet.

I den forbindelse oprettede Haaest i 2008 et specielt bibliotek her på hjemmesiden, hvortil han uploadede et stort antal indscannede dokumenter og fotografier, som forfatterarret ikke havde kunnet finde anvendelse for i selve bogen.

Selvom Erik Haaest fortæller, at materialet ligger i reduceret kvalitet på hjemmesiden, Har Erik Haaest alligevel uploadet mange af billederne i en rimelig god kvalitet. Det drejer sig om billeder og dokumenter, der ikke tidligere har været offentliggjort.

Sådan finder du materialet
1. Vælg "Bøger / E-bøger" i topmenuen
2. Kør musen /curseren hen over punktet "Om Søren Kam-bogen"
3. Kør musen vandret til højre og vælg "Søren Kam - Ekstra materiale"

På den side, der åbner sig ses eksempler på det righoldige materiale. På grund af den enorme trafik på serveren har redaktionen dog 12. februar 2012 måttet reducere antallet af synlige billeder på hjemmesiden.

Men det betyder ikke, at interesserede ikke kan få lov til at se hele materialet. Dokumenterne ligger stadig på serveren i den kvalitet og udstrækning som Erik Haaest uploadede dem i 2008.

Hvis du er interesseret i materialet, kan du henvende dig til redaktionen af denne hjemmeside på adressen
gorm@hansen.dk.
Redaktionen vil også gerne have en henvendelse i den anledning fra Erik Haaets advokat. 


 


 


Lagt på nettet 12.02.12 kl. 15:20 af redaktionen

Enorm interesse for Erik Haaest efter hans død
 4.800 besøg på hjemmesiden hver dag

 

" - Webserveren er ved at bryde sammen!" Den besked fik den tekniske administration af denne hjemmeside søndag formiddag fra udbyderen af det webhotel, hvor vi har lejet plads til siderne på internettet.

Årsagen er, at der siden Erik Haaests død 23. januar 2012 har været hen imod 4800 besøg pr. dag! I Erik Haaests egen tid var der omkring 700 besøg pr. dag. Og det var han ganske stolt af. Det er da også ganske mange besøg på en privat hjemmeside.

En forklaring på den store forøgelse af det daglige besøgstal er, at vi efterhånden har fået lagt links til flere af Erik Haaests gamle undersider ind i den store topmenu. Erik Haaest havde kun nogle få links til undersider i menuen af gangen.

Tælleren går et skridt hver gang, en af undersiderne bliver besøgt. Da der nu er kommet links til mere end 100 af Erik Haaests utroligt mange websider, - og der kommer hver dag flere, - har det naturligvis betydet, at trafikken på hjemmesiden er blevet betydeligt forøget.

Det er altså ikke 4800 unike enkeltpersoner, der besøger siderne hver dag. Der er stadig kun lidt mere end 700 unike IP-adresser, der besøger siderne. Men hver besøgende besøger i gennemsnit 6-7 sider pr. dag.  

Redaktionen har fået talrige mails fra brugere, der er taknemmelige, fordi vi igen har linket til Erik Haaests talrige og stadig særdeles interessante websider.

Vi har nu fået en ordning med webhotellet, der har tilføjet ekstra RAM til serveren, så vi kan køre videre i endnu en periode med de mange besøg uden at serveren skulle gå ned af den grund.

Gorm Hansen
Red. 
 


 

 

 

Lagt på nettet september 2007 af Erik Haaest
Genindsat på her på forsiden af redaktionen 11.02.12 kl. 16:07


Erik Haaest i 2007:

Jeg skal nok blive læst, når jeg er død ...
Interview i Fyns Amts avis

 

 

Erik Haaest: "Jeg skal nok blive læst, når jeg er død"

af Lasse Telling, Fyns Amts Avis

LUNDEBORG: Journalist og forfatter Erik Haaest er en mand, der kan sætte sindene i kog. Han er blevet kaldt nazisympatisør og holocaustfornægter, men er også blevet klappet let på ryggen for at bryde tabuer om Anden Verdenskrig, og skrive i et sprog mange læsere kan forstå. Selv er han ligeglad med, hvad folk mener om ham. Ligeglad med, at det endte i en masseanholdelse af demonstranter foran Svendborg Bibliotek, da han i tirsdags skulle holde foredrag om sin nyeste bog.
- Jeg er journalist. Jeg tager ikke stilling, og prøver på at være objektiv, siger han, men det er subjektivt, hvad man vælger at skrive om - selvfølgelig.
Haaest er vant til medierne. Det er der ingen tvivl om, da han har budt velkommet i sit hjem i Lundeborg, sat sig til rette i læderstolen og med det samme ridser sine personlige fakta op. Han har skrevet om emner fra rejser til krig og er i alt ophavsmand til 34 bøger. Dem han er mest kendt - og omdiskuteret - for, handler om Anden Verdenskrig, og specielt om det han betegner som »tabernes historie«.
- Jeg interesserer mig for taberne, for deres historie er aldrig fortalt, siger han og forklarer, hvordan en opgave han fik i 1975, skaffede ham kontakt med gamle danske Frikorps-veteraner, der var på den tyske side på Østfronten.
Lige fra starten mødte Haaest hård kritik for sine bøger, og er blevet anklaget for at forfalske historien og gøre bødlerne til ofre.
- Når jeg kunne skrive om nazister, måtte jeg være nazist. Det var tabu. Men det er jeg helt kold overfor, siger han selv.
I sin seneste bog skriver han om danske Hipo-folk, der var et hjælpekorps på tyskernes side under krigen. Og så har han af to omgange fået 100.000 kroner fra Kunstrådets litteraturudvalg til sine skriverier. Det fik igen i sommers kritikken til at blusse op.
Efter et (2-siders) interview i Politiken, blev han i en kronik i dagbladet Information, igen anklaget for blandt andet at fornægte holocaust, og at han ikke var værdig til statsstøtte.
- Det var et tåbeligt angreb, mener Erik Haaest selv. Jeg har aldrig benægtet holocaust. Jeg tror endda, jeg er den der ved mest om
det i Danmark, efter jeg i begyndelsen af halvfjerdserne gravede mig gennem arkiverne i Koblenz i Tyskland. Der er ingen tvivl om gaskamre og alt det har eksisteret. Ingen tvivl. Min skepsis går på, hvor meget plat der er slået på det efter krigen. Vi sidder her og ser på det i bagklogskabens lys.
Men mange medier tog sagen op, og fra historikere fløj beskyldninger mod Haaest om, at det han lavede lå langt fra virkeligheden, og at han havde en meget lemfældig omgang med sandheden.

Når prædikatet »kontroversiel« er blevet sat på Erik Haaest, er det kun fordi han afslører noget kontroversielt, mener han selv, og andre - specielt historikerne - er bange for emnerne.
- Det er ikke "in" for historikerne. De kunne jo få ørerne i maskinen, og risikere at der står 30 mennesker udenfor og demonstrerer.
Folk er konfliktsky ad helvede til. Men jeg holder mig også tilbage, for jeg ønsker ikke at skade nogen, uanset hvilken side de er på.
Ifølge Haaest er det ikke alle, der har interesse i, at hans bøger ser dagens lys.
- Kommunisterne for eksempel. På INTERternational socialisme og nationalsocialisme er der kun fem bogstaver til forskel.
Hvorfor er det mere rigtigt at være tidligere kommunist end nazist? Der sidder tidligere kommunister i folketinget, og der vil man
aldrig se tidligere nazister, siger han.
Han mener heller ikke selv, at hans bøger gør dem, der var på tyskernes side, til ofre.
- Sympati optager mig ikke. Jeg synes, det var noget værre svineri og lort, de lavede i sidste del af krigen. Jeg har bare fortalt deres
historie, jeg er journalist, og kun redaktøren kan have en mening, siger han.

Haaest mener, at dem der kritiserer ham først og fremmest er dem, der ikke har læst, hvad han har skrevet.
Samtidig lægger han ikke skjul på, at han gerne vil forarge.
- Så kommer folk til at interessere sig for, hvad jeg siger og gør, og så sælger jeg flere bøger.
Den eneste kritik han ikke er ligeglad med er, når folk anklager ham for at skrive dårligt. Han siger, at det at han vil formidle, vil han gøre så folk kan forstå det. Det gør, at kritikerne ikke kan fordrage ham.
- Jeg har helt droppet kildelister i mine bøger. Jeg bliver heller aldrig nævnt som kilde i andre folks bøger, og jeg har ikke pligt til at opgive mine kilder som journalist.
En af de (lære)sætninger hans bøger skrives efter, fik han af sin redaktør Stobbe på Skjern Dagblad, som Haaest kom til i 1958.
- Han sagde: »Hr. Haaest. De skal ikke skrive, hvad folk siger, men hvad de ville have sagt, hvis de kunne formulere sig bedre«.
Det retter han sig stadig efter.
Inden længe kommer andet bind i den trilogi om Hipo-folk, han er ved at skrive. Tredje bind er dog også afhængigt af, om han igen får 100.000 kroner fra Kunstrådet - der blev hårdt kritiseret for at give ham pengene til den seneste bog.
- Jeg kan kun godte mig over den problemstilling bevillingsudvalget sidder i. Der vil komme brok hvis jeg får pengene, men også hvis jeg ikke gør.
Verden er blevet kedelig. Dem der stikker ud - særlingene - bliver færre og færre. De bliver kanøflet. Os Énere er der ikke mange af. Men jeg er helt sikker på, at jeg nok skal blive læst, når jeg er død.

(Lasse Telling, Fyns Amts Avis)

 

 

 


 

 

Lagt på nettet 09.02.12 kl. 14:58 - Under udarbejdelse.
Haaest skrev i 10 år e-bøger on-line på nettet
Han havde 8 hjemmesider foruden denne ... og et utal af blogs og "klummer"

Ordet "e-bog" kom ifølge Dansk Sprognævn ind i det danske sprog i 1998. Og allerede i 2001 var Erik Haaest i fuld gang med at skrive e-bøger on-line på nettet, så publikum kunne kigge ham over skulderen i skabelsesprocessen.  

Han havde allerede i 2001 8 hjemmesider ... fordi han dengang kun kunne have 10 MB på hver. I en udsendelse i Albertslund Nærradio i 2003 fortæller han herom. Lyt her.   

Hjemmesiderne hed bl.a.
haaest.homepage.dk
ristinge.homepage.dk
bogvenner.homepage.dk
osv.

På hjemmesiden bogvenner.homepage.dk (til venstre) skrev han bøger og digte on-line - og mens publikum kunne følge med - skrev han én af verdenshistoriens første "e-bøger", "Den glemte Armé", der simpelt hen blev til i fuld offentlighed på nettet ... måske verdens første e-bog, der er blevet til for øjnene af publikum.

Lige siden januar 2001 har Erik Haaest drømt om at få alle sine nu 41 bøger udgivet som e-bøger.
Kort før sin død skrev han på nærværende hjemmeside:

Om priser på trykte bøger: Det er aldeles vanvittigt, at bøger er kommet op i priser fra 200 kr og opefter - åbenbart uden nogen øvre spærregrænse. Hvilke unge mennesker har råd til det? Og hvilke pensionister?
Noget ganske andet er, at jeg som forfa
tter ikke bryder mig om rækken af smagsdommere, man skal igennem, før ens manus bliver godkendt af forlaget til udgivelse og passer ind i deres 'båse'.
Ingen af mine ca. 40 bøger er den bog, jeg afleverede manus til. De er resultatet af en lang række kompromisser. Derfor foretræller jeg at skrive e-bøger. Dér slipper man for mellemliggende 'smagsdommeri', økonomiske forlagsovervejelser. For har man først anskaffet sig en e-bogslæser, (Pris fra 900 og opefter, men de falder og falder i pris!) så kan man downloade bøger for samme pris som aviser og magasiner.
Kan forlagene så overleve? Det er ikke mit problem. De lærer nok at klare sig.Ellers græder jeg tørre tårer.
Kan forfatterne klare sig? Det er de færreste forfattere, der kan leve af de honorarer, man i dag får af bogsalget. Er e-bogslæserne først ude i folket, så kan i hvert fald jeg sælge mine gamle bøger for under 50 kroner. Så har man råd til at lægge 5 i hver af sine lokale brugser eller supermarkeder. Så kan butikkerne sælge den til den pris, de finder bedst.*** Nå, det blev en lang epistel. Vi kunne sikkert diskutere det i dagevis. Det er livet for kort til.

Nu er tiden moden. Teknikken er her, og et af Danmarks førende forlag inden for e-bøger hungrer efter at udgive alle Erik Haaets 41 bøger som e-bøger. Dette kunne ske allerede i 2012, for publikum er nu også modent og udrustet til at læse e-bøger. Erik Haaests dødsfald har desuden skabt en enorm offentlig interesse for hans forfatterskab.

Kun den efterlevende samlever og hendes advokat stritter imod ... af endnu ukendte årsager. 

Alt ligger klart. Erik Haaest havde allerde i juni 2011 købt en speciel hjemmeside-adresse, hvor han selv ville kunne oprette alle bøgerne som e-bøger og selv styre salget og selv få hele fortjenesten. Dette kunne hans hustru, Gurli, nu drage nytte af - stort set uden besvær og omkostninger.    

Læs også: Erik Haaests mange hjemmesider.

 

 


 

 

Tidligere forside artikler fra denne mindeside: TRYK HER!

***** *****
***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** *****

***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** ***** *****